Det kan nemt ende med kortsigtede og budgetmæssige løsninger, hvor ledige risikerer at ende i aktiveringer uden indhold

af Poul Andersen, fællestillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem 3F Frederiksværk-Frederikssund
Fra den 1. august 2009 overtager landets kommuner det fulde ansvar for udgifter til dagpenge, aktiveringsydelser og aktivering af forsikrede ledige.
Der gennemføres en økonomisk reform, hvor kommunerne overtager udgifterne ud fra en endnu ikke fastlagt fordelingsprocent mellem staten og kommunerne.
De kommuner, som får ledige i aktivering eller uddannelse, vil blive økonomisk belønnet. Det kan isoleret set virke meget fornuftigt, da det vil animere jobcentrene til at styrke indsatsen i forhold til lediges jobmuligheder, aktivering og uddannelse.
Der hvor kæden hopper af, er når der ses på helheden for arbejdsmarkedet generelt, og ikke mindst for kommunernes interesser. Det kan nemt ende med kortsigtede og budgetmæssige løsninger, hvor ledige risikerer at ende i aktiveringer uden indhold, kun med det formål at 'redde' kommunernes økonomi.
Der kan opstå en kommunal økonomisk interesse i at tilsidesætte kvalifikationer, fleksibilitet med mere til jobbene, og der er risiko for at arbejdet på tværs af kommunerne tilsidesættes til fordel for 'egne arbejdsløse' (bosiddende i kommunen).
Dette kan skade virksomheder, de lediges muligheder og dermed arbejdsmarkedet.
Den fleksibilitet, der hidtil har kendetegnet det danske arbejdsmarked, kan blive reduceret kraftigt. Især nu, hvor det nu ser ud til en stigning i arbejdsløsheden, løber kommunerne en stor økonomisk risiko, for hvad sker der efter den 1. august 2009, hvis der i en kommune lukker et par store arbejdspladser, med måske hundrede af arbejdsløse til følge, og udgifterne til dagpenge med mere skal indregnes i budgetterne?
I kommuner med traditionelt stor arbejdsløshed (yderkantområder) vil det nok nærmest være en katastrofe, men også andre kommuner vil få problemer med budgetlægningen, når udgifterne skal indarbejdes i budgettet. Det er jo ikke ligefrem det økonomiske råderum, som blomstrer i ret mange af landets kommuner.
Den nuværende regering vil til den tid sandsynligvis bemærke, at det er kommunerne, som har ansvaret for at finde job, aktivere og uddanne ledige samt udgifterne hertil, og påpege at den økonomiske reform ved indgåelse af 'aftalen' fuldt ud kompenserede kommunerne.
Som set ved tidligere tiltag på andre områder (blandt andet kommunalreformen) udstikker regeringen rammerne, løber fra det økonomiske ansvar, og efterfølgende bebrejdes kommunerne deres indsats, samt manglende overholdelse af 'budgetaftaler'.
Alt dette for at finansiere skattelettelser til de velstillede og så gør det jo ikke noget, set ud fra regeringens optik, at kommunerne, men især de ledige betaler prisen.