En offensiv mod regeringens politik handler ikke kun om flere penge til den fælles velfærd men også om at stille krav til en anden organisering af arbejdet i den offentlige sektor

fra Landsforeningen for Socialpædagoger
Kommunalvalget i november 2009 bliver det mest afgørende i mange år. Valget står mellem kommunal velfærd eller minimalstat.
Danmark har været ude på glidebanen i flere år nu. Spørg i daginstitutionerne. Spørg på plejecentrene. Spørg i skolerne. Spørg overalt blandt de kommunalt ansatte, spørg hvordan de oplever deres hverdag blive forringet år for år, og spørg dem hvordan det er ikke at kunne yde det, de i sin tid blev uddannet til, og som de brænder for.
Vi oplever et total fravær af værdsættelse og respekt af såvel det pædagogiske område som andre fag og deres udøvere. Systemmobning er udtryk for en kollektiv krænkelse og umyndiggørelse af offentligt ansatte af 'systemet' selv og politikerne.
Med regeringens kvalitetsreform vil detailstyringen og bureaukratiseringen af den offentlige sektor forsætte, - uanset politikernes 'afbureaukratiserings' retorik.

Mere ulighed
Uligheden i Danmark er - ifølge regeringens egne tal - steget støt siden 1994. I dag er uligheden lige så stor, som den var i 1965. Uligheden forøges af skattestoppet, som har været med til at presse priserne på boliger op - til skade for dem, der skulle købe og til glæde for dem, der ejede i forvejen.
Den øgede ulighed er blot en af regeringens mange succeser. Afviklingen af den fælles velfærd går det også fremad med. Det går langsomt men sikkert - præcis, som det er regeringens strategi: En stille nyliberalistisk revolution.
På en række områder er der sket direkte nedskæringer, sammen med at det private forbrug vokser dobbelt så hurtigt som det offentlige. Den offentlige service opleves som dårligere og dårligere, og offentlige bygninger forfalder.
Som beskæftigelsesministeren formulerede det i Børsen den 16. februar 2004: 'De to grundpiller er skattestop og bremsen på væksten i den offentlige sektor. Hvis stat, amt og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor. Det tager tid før effekten slår igennem. Men efter ti år vil den offentlige sektor kun være øget med fem procent, mens den private er blevet tyve procent større. Så opstår et nyt Danmark.'

En anden vej
Vi vil en anden vej. Vi vil et solidarisk og demokratisk velfærdssamfund. En offensiv mod regeringens politik handler ikke kun om flere penge til den fælles velfærd men også om at stille krav til en anden organisering af arbejdet i den offentlige sektor.
Vi vil et ledelses- og medarbejdergrundlag der bygger på velfærdsledelse og anerkendelse af medarbejderne som hverdagens eksperter. Den offentlige sektor handler ikke om at maksimere profit, men om at levere de velfærdsydelser, som befolkningen har brug for. Markedsgørelsen af den offentlige sektor skal stoppes og rulles tilbage.
Vi vil i løbet af det næste år starte en offensiv, men det forudsætter en bevidst politisk indsats fra partier, som vil et mere lige og solidarisk samfund og ikke mindst fagbevægelsen. LFS vil stille sig i spidsen for sådan en offensiv og starten er kommunalvalget i 2009.

Vedtaget på repræsentantskabsmøde 15.-16. november