18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Klyngebomber

Klyngebomber

Onsdag, 03. december, 2008, 00:00:00

Mens børnene leger med drager, ligger de tiltrækkende klyngebomber i jorden

af Kai Dalsgaard, De Grønne, Ulfborg
Den 3. december vil en traktat mod klyngebomber blive underskrevet i Oslo, efter at 107 lande sammen med Danmark blev enige i Dublin i maj om at forbyde brugen af disse civilødelæggende våben.
Siden da er Danmark begyndt at underminere aftalen ved at gå ind på USA`s forslag om, at klyngebomber fortsat skal tillades, såfremt de forsynes med en sikkerhedsmekanisme, så de ikke ligger ueksploderede på jorden.
Andre lande betragter dette som en afledningsmanøvre for fortsat at bruge klyngebomber. Det samme mener Folkekirkens Nødhjælp.
I det danske militær er der ifølge en norsk rapport 27.000 klyngebomber, der bruges i Afghanistan og dermed i det skjulte er med til at forlænge krigen.
Mens børnene leger med drager, ligger de tiltrækkende klyngebomber i jorden og kan medføre død og lemlæstelser fremover.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. dec. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp