Det fremgår af Lenins udvalgte værker, at Bucharin, der tilhørte venstreoppositionen i RSDAP, havde adskillige skærmydsler med Lenin

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg
I tiden efter socialismens sammenbrud i Europa har vi oplevet en reaktionsperiode, som har haft dyb indvirkning på arbejderbevægelsen.
De kommunistiske partier er i flere lande reduceret til ukendelighed, med alle de konsekvenser det får for teori og politik. Ideologisk har udviklingen betydet, at den videnskabelige socialisme bliver udsat for en grundlæggende kritik.
Det gør heller ikke noget, med mindre det er et frafald, som betyder, at man opgiver dette grundlag. Kritikken retter sig især mod Lenin og hans politiske arv. Den er 'forældet og uegnet til at beskrive nutidens verden', siger mange.
En anden kritik, som er rejst af Kjeld Stenum i Arbejderen den 17. oktober, går på, at Bucharins arbejde, som er skrevet i 1915, Imperialisme og verdensøkonomi, er et bedre arbejde end Lenins Imperialismen som kapitalismens højeste stadium, som er skrevet i 1917.

Bucharin
Nikolai Bucharin levede fra 1888 til 1938. Han studerede økonomi på universitetet i Moskva. I 1906 blev han medlem af Det russiske Socialdemokrati, RSDAP. Efter revolutionen indtog han flere ledende poster i parti og statsapparat.
Det fremgår af Lenins udvalgte værker, at Bucharin, der tilhørte venstreoppositionen i RSDAP, havde adskillige skærmydsler med Lenin. Efterhånden udviklede Bucharin sin forståelse af den dialektiske materialisme. Det kommer for eksempel til udtryk i Filosofiske arabesker.
Stenums førnævnte opfattelse må komme an på en prøve; vi må se på Bucharins og Lenins måde at definere imperialismen på. Definitionen er nemlig resultatet af deres analyse, som gennemføres på baggrund af et stort materiale om kapitalismen.
Desuden vil vi se på, hvordan Kautsky definerede imperialismen, hvilket er refereret i Lenins værk.
Udgivelsen af Bucharins bog blev forsinket. Grunden hertil kan læses i Bucharins forord til Imperialisme og verdensøkonomi. Her beskriver han, hvordan han sendte sit manuskript fra udlandet til Rusland. Det faldt i hænderne på militærcensuren og blev derefter sendt til et forkert forlag. Manuskriptet dukkede først op efter Februarrevolutionen i beskadiget form.
Jeg vil gennem citater forsøge at vise ligheder og forskelle mellem Kautsky og Bucharin, og forskellen mellem dem og Lenin.

Definitionerne
Kautskys definition: 'Imperialismen er et produkt af den højtudviklede industrielle kapitalisme. Den består i enhver kapitalistisk industrinations stræben efter at undertvinge og knytte et stadig større
landbrugsområde (Kautskys kursiv) til sig, uden hensyn til hvilke nationer det bebos af.'
Bucharin definerede imperialismen således: 'Udvidelsen af det økonomiske område betyder, at de nationale karteller får landbrugsområder og følgelig også råstofmarkeder; de udvider afsætningsmarkederne og sfæren for kapitalinvesteringer; toldpolitikken tillader at holde den udenlandske konkurrence nede, en ekstraprofit opnås, og prisdumping som murbrækker sættes ind; det samlede 'system' begunstiger forhøjelsen af profitraten til de monopolistiske organisationer. Denne finanskapitalens politik er imperialismen.'
Både Kautskys og Bucharins definition forbinder imperialismen med erobringspolitik. Herom hedder det i Bucharins bog:
'Imperialismen er erobringspolitik. Men ikke en hvilken som helst erobringspolitik.
Finanskapitalen kan ikke føre nogen anden politik. Når vi derfor taler om imperialismen som finanskapitalens politik, så er dens erobringskarakter forudsat, men dermed bliver det også sagt, hvilke produktionsforhold denne erobringspolitik reproducerer...
Formlen 'erobringspolitik' definerer ingenting, mens derimod formlen 'finanskapitalens erobringspolitik' kendetegner imperialismen som en bestemt historisk størrelse.'
Hvilke slutninger kan vi drage?

Konklusioner
Vi ser slægtskabet mellem Kautsky og Bucharin, idet de begge ser finanskapitalens politik som en bestemt politik, som ikke har noget med imperialismens væsen at gøre.
I Imperialismen som kapitalismens højeste stadium, kritiserer Lenin netop Kautsky, fordi denne ser imperialismen som en bestemt politik, som finanskapitalen foretrækker, og at imperialismen ikke kan identificeres med den moderne kapitalisme.
Bucharins definition af imperialismen er ikke identisk med Kautskys; men ingen af dem er dækkende, hverken i økonomisk eller politisk henseende.
Lenins analyse (som er refereret i min kronik i Arbejderen den 19. august, Lenins imperialisme-analyse - et banebrydende arbejde) formår som den eneste at genspejle imperialismens væsen og definerer den kategori, som er bestemmende for den videre udvikling, nemlig monopolerne.
Derfor er den primære forskel mellem de tre, at kun Lenin formår at give en dialektisk analyse af imperialismen.
Kommunisternes program af 1976 byggede på Lenins imperialisme-analyse, og i afsnittet 'Imperialismen - folkenes fjende' er analysen ført op til 1970`erne. Som meget andet i programmet forudså det mange af de nye træk i imperialismens udvikling, som naturligvis må føres á jour til nutidens forhold.

Kilder:
N. Bucharin: Imperialismus und Weltwirtschaft (udkom første gang i 1918 i Petrograd).
V.I. Lenin: Imperialismen som kapitalismens højeste stadium (udkom første gang i 1917, ligeledes i Petrograd).
Debatten om imperialismen, Kjeld Stenum, Arbejderen den 17. oktober.