Vi ser frem til at høringen vil have en ligelig repræsentation af tilhængere og modstandere blandt indledere og i panelerne
fra Søren Søndergaard, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Ditte Staun, spidskandidat og talsperson for Folkebevægelsen mod EU, og Rina Ronja Kari, spidskandidat og talsperson for Folkebevægelsen mod EU
Til Folketingets Europaudvalg.
Vi har i Folkebevægelsen mod EU forstået på statsminister Anders Fogh Rasmussens tale i Folketinget den 12. november, at der i januar skal afholdes en høring om den økonomisk-monetære union, som nu skal forberedes af Folketingets Europaudvalg.
Vi ser frem til at blive inddraget i planlægningen af denne høring og forventer naturligvis, at høringen vil have en ligelig repræsentation af tilhængere og modstandere blandt indledere og i panelerne.
Vi vil umiddelbart foreslå, at blandt andet professor i international økonomi ved Københavns Universitet Søren Kjeldsen-Kragh og økonomiprofessor Jesper Jespersen fra RUC bruges som eksperter, og vi er selvfølgelig også selv klar til at stillle med en repræsentant til den politiske debat.
Vi ser frem til at blive kontaktet angående denne henvendelse snarest muligt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278