På grund af at Vestjysk Bank ikke står til deres betalingsforpligtelse, står min arbejdsplads og vakler - og ikke kun min, men cirka 650 andre ved de små firmaer her i regionen
af Helge Larsen Flensborg
Indtil for et par måneder siden var jeg meget stolt af at være dansk statsborger. Jeg skulde blive 56 år gammel, for for første gang i mit liv at skulde skamme mig over at være dansk statsborger.
Jeg er opvokset i to lande, men altid følt mig som dansker. Siden 1978 har jeg boet i Flensborg i Tyskland og fik her to børn med min tyske kone. Begge mine børn har dansk studentereksamen. Min datter er lærerinde i Danmark, og min søn er udannet lagerist ved et autofirma i Danmark.
Men nu vil jeg fortælle jeres læsere, hvorfor jeg skammer mig over at være dansker. Det hele begyndte med, at det firma, jeg er ansat i, lavede en kontrakt med et tysk byggefirma om at levere vinduer og døre inklusive montage til et byggeri i Danmark (Mårslet ved Aarhus).
Denne kontrakt indgik vores firma kun på grund af en bankgaranti fra Vestjysk Bank. Denne bankgaranti skulle udbetales på første opfordring. Men da der blev ballade mellem den danske bygherre og den tyske hovedentreprenør, da salget af husene ikke gik, som man havde håbet på, så søgte man efter en mulighed for at opsige kontrakten med det tyske byggefirma og smide de tyske firmaer ud.
Og nu står de tyske underleverandører med et berettiget krav på 15.000.000 kroner, cirka to millioner euro. Vestjysk Bank har forpligtet sig til at udbetale på første opfordring. Nu siger banken, at det ikke var deres mening at lave sådan en garanti.Men ikke desto mindre, havde man ikke udstillet bankgarantien på denne måde, havde de tyske underleverandører og især vores firma ikke gået ind i entreprisen.
Vi har leveret Velfac vinduer til byggeriet for cirka 2.000.000, som byggefirmaet i Mårslet bygger ind uden at have betalt dem. Her i Tyskland kalder man det for tyveri, men sådan er det desværre ikke i Danmark.
På grund af at Vestjysk Bank ikke står til deres betalingsforpligtelse, står min arbejdsplads og vakler - og ikke kun min, men cirka 650 andre ved de små firmaer her i regionen.
Og det er grunden til, at jeg skammer mig over, at jeg er dansker. Fordi en dansk bank (Vestjysk Bank) ikke holder deres forpligtelse. Jeg spørger mig selv, om dette er daglig kutyme ved denne bank, eller er de bare useriøse?
PS: Jeg er stadig stolt over at være dansker.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278