I Cuba er der et demokratisk system, som giver befolkningen en reel mulighed for i ord og i praksis at ytre sig og tage del i samfundets udvikling

fra Dansk Cubansk Forening
Den 10. december fylder FN`s Verdenserklæring om Menneskerettigheder 60 år. Erklæringens tilblivelse var en skelsættende begivenhed for verdens folk. Den fastslår en række normer og målsætninger, som har givet retning på vigtige politiske kampe lige siden.
Selv efter 60 år er der imidlertid mange normer og mål, som er langt fra at være virkeliggjort og intet land i verden kan med rette påstå, at alt er i den skønneste orden.
De rige og højtudviklede Vestlige samfund udløser i disse år krige med den begrundelse, at de vil værne om og fremme menneskerettighederne. Men de har selv talrige problemer med at opfylde menneskerettighederne i hjemme, hvor millioner er arbejdsløse og hundredetusinder er hjemløse.
Atter andre ikke har adgang til sociale, uddannelsesmæssige eller sundhedsmæssige ydelser. Dertil lukker disse rige vestlige samfund øjnene for, at 30.000 børn hver dag dør en unødvendig død - af sult, underernæring og helbredelige sygdomme.
De politiske ledere, som er klar til at sætte verden i brand for en angivelig kamp for ytringsfrihed er nærmest passive over for det faktum, at en halv milliard mennesker end ikke kan læse eller skrive!

Hykleri
Retorikken omkring menneskerettigheder og herunder ytringsfriheden bliver alt for ofte tømt for indhold og kan bedst betegnes som skamløst hykleri.
Man hylder i ord menneskerettighederne og ytringsfriheden, men i praksis er forsvaret af menneskerettighederne og ytringsfriheden underordnet økonomiske interesser.
I denne situation ønsker vi at anerkende Cubas store og smukke indsats for menneskerettighederne hjemme i Cuba og i mange lande i den Tredje Verden, hvor milliarder lever i nød og fattigdom.
I det fattige Cuba har man udryddet analfabetismen, og et højt udviklet sundhedsvæsen dækker alle indbyggere gratis. Centrale sundhedsindikatorer som spædbørnsdødelighed og gennemsnitlig levealder i Cuba er på højde med eller højere end i de rigeste og mest udviklede lande i verden.
I Cuba er der et demokratisk system, som giver befolkningen en reel mulighed for i ord og i praksis at ytre sig og tage del i samfundets udvikling.
Helt siden den cubanske revolutions sejr for næsten 50 år siden har kampen for den grundlæggende menneskeret: nemlig retten til livet, været cubanernes vigtigste bestræbelse.

Retten til livet
Denne kamp for retten til livet udstrækker cubanske læger, sygeplejersker og lærere til over 60 lande i verden, hvor de arbejder. Venezuela er nu erklæret fri for analfabetisme og forventningen er, at Bolivia erklærer sig fri for analfabetisme omkring den 20. december - begge steder med af massiv hjælp fra cubanske lærere og alfabetiseringssystemet: 'Ja, jeg kan!'
Tilsvarende har over en million blinde og svagtseende mennesker i Latinamerika fået synet igen med hjælp fra cubanske øjenlæger, der deltager i Operation Milagro - der betyder 'operation mirakel'.
Cubas kamp for at forsvare menneskerettighederne og i praksis udbrede dem til fattige mennesker i alle verdensdele er en af de smukkeste blomster i den buket, som FN fortjener på 60-årsdagen for vedtagelsen af Verdenserklæringen!. Og også i den buket, som Cuba skal have til nytår, når revolutionen fylder 50 år.
Tak Cuba og til lykke!
En bedre verden er mulig.

Hilsen vedtaget ved et offentligt arrangement i Verdenskulturcentret i København, den 7. december