Desværre fjerner vi ikke radikale, ekstreme holdninger ved at sige, at vi ikke vil i dialog

af Ahmet Demir, konsulent, cand. pæd., Hvidovre
For nylig var en del politikere, blandt andet velfærdsminister Karen Jespersen (V) og Naser Khader (LA), hurtige på aftrækkeren i forbindelse med integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs (V) 40 forslag til, hvordan regeringen kan dæmme op for radikaliseringen af muslimer i Danmark.
Blandt forslagene var der et om dialog med muslimer, som er ekstremister eller i fare for at blive det. Et andet var koranstudiegrupper i fængslerne.
De to forslag skabte debat, og især Karen og Naser var skarpe i deres udmelding. Jeg forstod dem sådan, at de på ingen måde ville i dialog med muslimer, der kunne udvikle sig til ekstremister eller endda terrorister.
Her forstår jeg ikke Karen og Naser. Især unge i alderen fra 15 år og op er af mange grunde rodløse og kan nemt udvikle sig til noget, som ingen af os ønsker. Ekstremistiske holdninger kan i sidste ende skabe store katastrofer for både dem selv og det omgivende samfund, for eksempel som terrorhandlinger.
Jeg er stærk tilhænger af, at politikere, PET og andre vælger dialog som arbejdsredskab. Via dialog kommer vi i kontakt med forskellige miljøer, også religiøse og ekstreme.
Dialog kan føre til en fælles bevidsthed om, at vi uanset hudfarve og tro kan være ansvarlige samfundsborgere, som ikke vælger vold og katastrofale løsninger på kulturel eller religiøs uenighed.

Anerkendelse
Via dialog er jeg sikker på, at både unge og voksne med tendens til ekstremisme kan opnå anerkendelse, og via denne anerkendelse kan vi sammen skabe rammer for os alle.
Nogle mennesker med muslimsk baggrund sidder i fængsel. Uden at generalisere er deres viden om islam overfladisk, så de nemt lader sig påvirke til at udvikle ekstreme holdninger.
Jeg tror, at gruppen uden tilstrækkelig religiøs viden under fagkyndig vejledning kan tilegne sig den viden, som har stor betydning for deres identitet og kultur.
Især hos 13-20-årige ser jeg, at deres rodløshed, uro og uacceptable handlinger blandt andet skyldes, at de ikke ved, hvor de hører til.
Hvis vi med lovforslaget giver mulighed for, at de under fængselsophold tilegner sig ny viden, får vi nogle samfundsborgere, som kan stå på egne ben og selv vælge, hvilket liv de vil leve.
Min erfaring med unge er, at når vi skaber udviklingsmuligheder for dem, er de ikke interesseret i vold, grove handlinger eller terrorisme.

Dialog
Karen og Naser går efter min mening efter magt, idet de med deres udmeldinger vil få en del stemmer. Desværre fjerner vi ikke radikale, ekstreme holdninger ved at sige, at vi ikke vil i dialog.
Disse grupper skubbes endnu mere ud i kulden og uden for fællesskabet, og konsekvensen af udmeldingen kan være, at den vil øge tendensen til 'os og dem-samfundet'.
Af denne og flere andre grunde er jeg tilhænger af dialog. Dialog vil minimere radikalisering og ekstremisme, og jeg er overbevist om, at dialog fører til social integration.