På to og et halvt århundreder har de såkaldte ¤¤udviklede¤¤ lande forbrugt en stor del af de fossile brændsler, der er blevet skabt igennem fem millioner århundreder

af Bolivias præsident Evo Morales
På to og et halvt århundreder har de såkaldte 'udviklede' lande forbrugt en stor del af de fossile brændsler, der er blevet skabt igennem fem millioner århundreder.
- Søstre og brødre, i dag er vores Moder Jord syg. Fra begyndelsen af det 21. århundrede har vi levet i de varmeste af de sidste tusind år.
Global opvarmning genererer abrupte forandringer i vejret: gletchernes tilbagetrækning og formindskelse af de polære iskapper; væksten i havenes vandstand og oversvømmelserne i kystområderne, hvor hen ved 60 procent af verdens befolkning lever; væksten i ørkendannelse og formindskelsen af sunde vandressourcer; den højere hyppighed af naturkatastrofer, som jordens samfund lider under[1]; udryddelsen af plante- og dyrearter; samt spredningen af sygdomme til områder, som før var fri for disse.
En af de mest tragiske konsekvenser af klimaforandringerne er, at nogle stater og territorier er dømt til at forsvinde med havstigningen.
Alt dette begyndte i 1750 med den industrielle revolution, som fødte det kapitalistiske system. På to og et halvt århundreder har de såkaldte 'udviklede' lande forbrugt en stor del af de fossile brændsler, der er blevet skabt igennem fem millioner århundreder.

Kapitalismen
Det kapitalistiske systems konkurrence og tørst efter grænseløs profit er i færd med at destruere planeten. Under kapitalismen er vi ikke mennesker, men forbrugere. Under kapitalismen eksisterer Moder Jord ikke; i stedet er der råstoffer.
Kapitalismen er kilde til verdens asymmetrier og ubalancer. Den genererer luksus, pral og affald hos de få, mens millioner i hele verden dør af sult. I kapitalismens hænder bliver alt til en vare: vandet, jorden, det humane genom, forfædrenes kultur, retfærdighed, etik, død ! og livet selv. Alt, absolut alt, kan købes og sælges under kapitalismen. Ja, selv 'klimaforandringer' er blevet til en forretning.
'Klimaændringer' har stillet mennesket over for et stort valg: Enten at fortsætte ad kapitalismens og dødens vej, eller at slå ind på stien, der fører til harmoni med naturen og respekt for livet.
De udviklede lande og overgangsøkonomierne forpligtede sig ved Kyoto-protokollen i 1997 til at reducere deres udledninger af drivhusgasser med mindst fem procent i forhold til 1990, igennem iværksættelse af forskellige mekanismer, men hvor markedsmekanismen dominerede. Indtil 2006 er drivhusgasserne, i stedet for at være reduceret, tværtimod vokset med 9,1 procent i forhold til 1990; hvilket demonstrerer de udviklede landes brud på forpligtelserne.
At implementere markedsmekanismerne i udviklingslandene [2] har ikke bevirket en mærkbar reduktion i udledning af drivhusgasser.
Ligesåvel som markedet er ude af stand til at regulere de globale finansielle og produktive systemer, på samme måde er det ude af stand til at regulere udledningen af drivhusgasser, og vil alene fremme 'big business' for finansielle agenter og store selskaber.

Jorden og Wall Street
Jorden er langt vigtigere end børserne i Wall Street og i den øvrige verden
Imens De Forenede Stater og Den Europæiske Union afsætter 4100 milliarder dollar for at redde bankerne fra en finansiel krise, som de selv har skabt, tildeles programmer vedrørende klimaforandringer 313 gange mindre, altså kun 13 milliarder.
Ressourcerne, som er øremærkede til klimaforandringer, er uretfærdigt fordelt. Flere ressourcer er anvendt på at reducere udledningerne (mildning) og færre til at reducere de effekter af klimaforandringerne, som alle lande lider under (tilpasning)[3]. Den overvejende del af ressourcerne flyder til de lande, som har forgiftet mest, og ikke til de lande, hvor vi bedst har beskyttet miljøet. Cirka 80 procent af midlerne fra projekter under Clean Development Mechanism (CDM, aflad for manglende hjemlige reduktioner gennem mere eller mindre tvivlsomme reduktionsprojekter i tredjelande, nh) er koncentreret i fire udviklingslande.
Kapitalistisk logik fremmer det paradoks at de sektorer, som har bidraget mest til forringelsen af miljøet, er de samme som dem, der har størst udbytte af programmerne til bekæmpelse af klimaændringerne.
På samme tid er teknologioverførslen og finansieringen af ren og bæredygtig udvikling i Syd forblevet ord. Det næste klimatopmøde i København er nødt til at tillade os et spring fremad, hvis det er vores fælles ønske at redde Moder Jord og menneskeheden.
Jeg fremsætter til dette formål følgende forslag til processen: Fra Poznan til København:

Fra Poznan til København
Angribe de strukturelle årsager til klimaforandringerne
1) Debatér de strukturelle årsager til klimaforandringerne. Så længe vi ikke ændrer det kapitalistiske system til et system baseret på komplementaritet, solidaritet og harmoni mellem mennesket og naturen, vil de ting, som vi sætter i værk kun blive lindrende, altså af begrænset og tvivlsom karakter.
For os er det, som er slået fejl selve modellen for et angiveligt 'bedre liv' med ubegrænset udvikling, grænseløs industrialisering, modernisering som bryder med vores historie og voksende akkumulation af goder på andres og naturens bekostning. Af disse grunde er vi fortalere for 'det gode liv' i harmoni med andre mennesker og Moder Jord.
2) De udviklede lande er nødt til at kontrollere deres forbrugsmønstre - deres forbrug af luksus og produktionen af skrald - i særdeleshed deres overdrevne forbrug af fossile brændsler. Det er nødvendigt progressivt at eliminere subsidier til fossile brændsler, som har nået mellem 150 og 250 milliarder[4]. Det er afgørende vigtigt at udvikle brugen af alternative former for energi, såsom solenergi, geotermisk energi, vindenergi og vandkraftenergi på alle niveauer.
3) Biobrændsler er ikke noget alternativ, fordi de sætter produktionen af fødevarer til transport højere end produktionen af mad til mennesker. Biobrændsler udvider landbrugets grænser og destruerer skove og biodiversitet, fremmer monokulturer og koncentration af landbrugsarealer, forringer jordens ydeevne, udtømmer vandressourcer, bidrager til højere priser på fødevarer og forbruger ofte mere energi, end der produceres.

Forpligtelser skal holdes
Der er behov for betragtelige forpligtelser til udledningsreduktioner - som bliver overholdt
4) Streng overholdelse af de udviklede landes forpligtelser[5] til at reducere udledningen af drivhusgasser med mindst fem procent i forhold til 1990. Det er uacceptabelt, at de lande, som igennem historien, har forurenet planeten, vedtager beslutninger om større reduktioner i fremtiden, alt imens de ikke efterkommer deres nuværende forpligtelser.
5) Fastlæg nye minimumsforpligtelser for de udviklede lande; 40 procent udledningsreduktioner i 2020 og 90 procent i 2050, med udgangspunkt i 1990. Disse minimumsforpligtelser må opfyldes internt i de udviklede lande og ikke via fleksible markedsmekanismer, som tillader køb af rettigheder udledninger, som medfører fortsat forurening i eget land. Overvågningsmekanismer til måling, rapportering og kontrol, som er tilgængelige for offentligheden, må ligeledes iværksættes for at garantere opfyldelse af forpligtelserne.
6) De udviklingslande, som ikke er ansvarlige for den historiske forurening, må sikres den fornødne mulighed til at skabe alternative og bæredygtige former for udvikling, som ikke gentager fejltagelsen med den vilde industrialisering, som har brag os alle i den nuværende situation. For at betrygge denne proces har udviklingslandene behov for finansiering og teknologioverførsel.

Økologisk gæld
7) Idet de anerkender deres historiske økologiske gæld til planeten, må de udviklede lande skabe en Integrerede Finansiel Mekanisme til at støtte udviklingslandene i: implementering af deres planer og programmer for tilpasning til og mildning af klimaforandringerne; fornyelsen, udviklingen og overførslen af teknologi; bevarelse og forbedring af vores naturlige depoter for CO2; at skabe løsninger på de alvorlige naturulykker, som skyldes klimaforandring; og gennemførelsen af bæredygtige økovenlige udviklingsplaner.
8) Denne Integrerede Finansielle Mekanisme må, for at være effektiv, kunne regne med et bidrag på mindst én procent af bruttonationalproduktet i de udviklede lande[6] og andre bidrag fra skat på olie og gas, finansielle transaktioner, hav- og lufttransport og profitterne fra de transnationale selskaber.
9) Bidrag fra de udviklede lande må være oven i den officielle udviklingsbistand (ODA), den bilaterale hjælp og hjælp kanaliseret gennem FN. Ingen midler ydet udenom UNFCC (Forenede Nationers Struktur Konvention om Klimaforandring; nh) kan anerkendes som opfyldelse af de udviklede landes forpligtelser under konventionen.
10) Det er nødvendigt, at midlerne tildeles de forskellige staters planer og programmer og ikke bruges til projekter, som følger markedslogikken.
11) Det er afgørende, at midlerne ikke kun placeres i enkelte udviklede lande, men prioriteres til de lande, der har bidraget mindst til udslippet af drivhusgasser; de, der bevarer natur og lider under følgerne af klimaforandringerne.
12) Den Integrerede Finansielle Mekanisme må forestås af De Forenede Nationer, ikke af Den Globale Miljøfacilitet (GEF) eller andre mellemled så som Verdensbanken og regionale udviklingsbanker; dens ledelse skal være kollektiv, gennemsigtig og ubureaukratisk. Dens beslutninger skal vedtages blandt alle medlemslande, i særdeleshed af udviklingslandene, og ikke af donorer og bureaukratiske administratorer.

Teknologioverførsel til ulandene
13) Fornyelse og teknologi relateret til klimaforandringerne skal være i offentligt regi, ikke noget som helst privat patentregime, som hæmmer og gør teknologioverførsel dyrere for udviklingslandene.
14) Produkter, som er frugten af offentlig finansieret fornyelse og udvikling, skal placere i offentligt regi og ikke under privat patent[7], således at de kan være frit tilgængelige for udviklingslandene.
15) Fremme og forbedre systemet med frivillige og tvungne licenser således at alle lande kan få adgang til allerede patenterede produkter - hurtigt og gratis. De udviklede lande kan ikke behandle patenter og intellektuel ejendom som var det noget 'helligt', der for enhver pris skal bevares. Ordningen om fleksibel adgang til intellektuelle rettigheder i tilfælde af alvorlige problemer med den offentlige sundhed skal tilpasses og udvides betragteligt for at hele Moder Jord.
16) Genopret og understøt de oprindelige folks livsformer, som er i harmoni med naturen, og som har bevist deres bæredygtighed igennem århundreder.
17) Programmer rettet mod udledning af drivhusgasser skal iværksættes med deltagelse af lokalsamfund og oprindelige folk i fuld respekt for De Forenede Nationers deklaration om oprindelige folks rettigheder. Den bedste mekanisme til at møde udfordringen fra klimaforandringerne er ikke markedsmekanismen, men bevidste, motiverede og velorganiserede mennesker begavet med deres egen identitet.
18) Udledninger, som skyldes afskovning og skovforringelse må udløse direkte erstatning til udviklingslandene, og erstatningen skal gavne lokalsamfundene. Der skal etableres en mekanisme til rapportering og verificering, som er gennemsigtig og offentlig.

Et FN for miljøet
19) Vi behøver en Verdens Miljø- og Klimaforandringsorganisation i forhold til hvilken multilaterale handels- og finansorganisationer er underordnede, for herved at fremme en anderledes model for udvikling, som er miljøvenlig, og som vil løse de dybe problemer med fattigdom.
Denne organisation må nødvendigvis have effektive opfølgende, verificerende og sanktionerende mekanismer for at sikre at nuværende og fremtidige aftaler efterkommes.
20) Det er nødvendigt at omskabe Verdenshandelsorganisationen, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og det internationale økonomiske system i sin helhed, med henblik på at garantere retfærdig og gensidig handel. Tilsvarende er der brug for betingelsesløs finansiering af bæredygtig udvikling, så vi undgår tab af naturressourcer og fossile brændsler i produktionsprocesser, handel og varetransport.
I denne forhandlingsproces på vej mod København er det afgørende at garantere deltagelsen af vore folk som aktive partnere på nationalt, regionalt og verdensomspændende niveau med speciel opmærksomhed rettet mod de sektorer, der er værst ramt, som for eksempel oprindelige folk, som altid har forsvaret Moder Jord.
Mennesket er i stand til at redde Jorden, hvis vi genrejser principperne om solidaritet, gensidighed, og harmoni med naturen, i modsætning til konkurrencens, profittens og det uhæmmede resourceforbrugs regime.

Teksten er udsendt den 28. november 2008. Den er oversat til danske af Niels-Holger Nielsen, der også bringer den på sin blog: www.350.dk/blog
Oversat fra: Climate and Capitalism - mellemoverskrifter er indsat af redaktionen.

Noter
[1] Knyttet til 'Ni–a' fænomenet, som bliver hyppigere som et resultat af klimaforandringerne, har Bolivia har mistet fire procent af sit bruttonationalprodukt i 2007.
[2] Kendt som Clean Development Mechanism.
[3] For øjeblikket er der kun en tilpasningsfond med cirka 500 millioner dollar til 150 udviklingslande. Ifølge UNFCCC`s sekretariat er 171 millioner dollars reserveret tilpasning og 380 millioner dollars udledningsreduktioner.
[4] Sternrapporten
[5] Kyotoprotokollen, artikel 3.
[6] Stern Review har foreslået en procent af det globale bruttonationalprodukt, som udgør mindre end 700 milliarder dollars årligt.
[7] I følge UNCTAD (1998) bidrager offentlig finansiering i udviklingslandene med 40 procent af ressourcerne til innovation og udvikling af teknologi.