17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Til Danske Banks direktion

Til Danske Banks direktion

Lørdag, 13. december, 2008, 00:00:00

Jeg skriver på grund af Stein Bagger- skandalen, som slår alle rekorder. Hvordan i himlens navn I spille russisk roulette med vore penge

af Knud Petersen, Haslev
Undertegnede, der har været ansat som postvagtmester i det hedengangne Post- og Telegrafvæsen, sender jer hermed et par ord.
Ikke så meget på grund af finanskrisen. Den fortæller jo blot, at det kapitalistiske system har spille fallit. Det, har jeg for øvrigt vidst i mange år, ville komme. Blandt andet af den grund skulle jeg heller ikke ha` ladet det danske bankvæsen bestyre mine penge.
Jeg skriver på grund af Stein Bagger- skandalen, som slår alle rekorder. Hvordan i himlens navn kan folk som jer, der skulle have forstand på penge, spille russisk roulette med mine/vore penge, og lade en storsvindler som Bagger rende med mine/vore penge, uden at have nogen sikkerhed for de hundreder af millioner, I har lånt svindleren.
Da jeg for mange år siden startede som landpostbud i P&T og efter datidens forhold kørte rundt med rigtig mange penge i kontanter. Ikke ualmindeligt med op til 100.000 kroner. Var det afsked på gråt papir og uden pension, hvis der var den mindste uregelmæssighed i disse betroede midler.
Jeg håber det samme vil ske for de ansvarlige her. Afsked på gråt papir og uden pension.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. dec. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp