Det er sandsynligvis den værste krise siden den store depressionen, der indledtes med krakket i 1929. Som altid lider arbejderne og folket de største ofre

af Det 10. møde for kommunistiske partier og arbejderpartier blev afholdt 21. til 23. november i Sao Paolo i Brasilien
Verden står over for en alvorlig økonomisk og finansiel krise af stort omfang.
En kapitalistisk krise, der ikke kan frasige sig sin egen natur og dens uløselige modsætninger. Det er sandsynligvis den værste krise siden den store depressionen, der indledtes med krakket i 1929. Som altid lider arbejderne og folket de største ofre.
Den aktuelle krise er udtryk for en dybere krise, indlejret i det kapitalistiske system, der påviser kapitalismens historiske begrænsninger og behovet for et revolutionært opgør.
Krisen rummer ligeledes en enorm trussel om sociale og demokratiske tilbageslag og udgør - som historien viser det - et grundlag for autoritære og militaristiske bevægelser, der kræver større opmærksomhed fra kommunistiske partier og alle demokratiske og anti-imperialistiske kræfter.
Mens milliarder af offentlige ressourcer bliver inddraget for at redde de ansvarlige for krisen - storkapitalen, storfinansen og spekulanterne - tynges arbejdere, småbønder, mellemlagene samt alle de, der arbejder for føden under vægten fra monopolerne og vil opleve stadig kraftigere udbytning, arbejdsløshed, lavere lønninger og pensioner, utryghed, sult og fattigdom.
Omfattende ideologiske fremstød søger at skjule de reelle kilder til krisen og at blokere de løsningsmodeller, som ville være i de folkelige massers interesse, der hælder mod en ny magtbalance, en ny international verdensorden til fordel for de folkelige masser, international solidaritet og venskab blandt mennesker.
De største kapitalistiske magter - og man kan starte med USA, EU og Japan via de internationale organisationer, de kontrollerer: IMF, Verdensbanken, Den Europæiske Centralbank, NATO og andre, og som også manipulerer med FN til at tjene deres interesser - arbejder åbenlyst på 'løsninger', der i sig selv indeholder kimen til nye kriser og forsøger på kortere sigt at redde systemet og styrke de imperialistiske og undertrykkende mekanismer.
Man forsøger at finde syndebukke og insisterer på vildledende og mislykkede alternativer til 'regulering', 'humanisering' og 'reform' af kapitalismen, de søger skifte ham, mens man fastholder status quo.
Partierne, der støtter kapitalen, accepterede hurtigt dogmerne i 'Washington-aftalen', der har næret den brutale spekulative finansiering af økonomien. Socialdemokratiet, der skjuler sit samspil med neoliberalismen og sin omdannelse til en støttepille for imperialismen, forsøger en forsinket tilbagvenden til keynesiansk 'regulering', der efterlader magtens klassemæssige natur og ejendomsforholdene intakte, og forsøger netop derved at undgå at bekræfte revolutionære alternativer overfor arbejderne og folkene .
Men dette perspektiv er ikke uundgåeligt.
Som det er kommet til udtryk i andre historiske perioder, kan arbejdere og folkene - hvis de forener sig - bestemme begivenhedernes økonomiske, sociale og politiske retning, presse vigtige indrømmelser ud af storkapitalen i massernes interesser, dæmpe fremmarch mod af fascisme og krige, og bane vej for gennemgribende forandringer af progressiv, til og med af revolutionær karakter.
De internationale perspektiver består i tiltagende stærk klassekamp. Menneskeheden gennemløber en ad de vanskeligste og komplekse epoker i historien, en global. økonomisk krise, der kommer samtidig med en energi- og fødevarekrise og en seriøs miljøkrise; en verden med dyb uretfærdighed og ulighed, krige og konflikter.
Scenariet er en historisk skillevej, hvor to modstridende tendenser kommer til udtryk: På den ene side er der stor fare for freden, suveræniteten, demokratiet og for folkenes og arbejdernes rettigheder, og på den anden er der et omfattende potentiale for kampe og fremskridt for arbejdernes og folkenes ligeberettigelse, sociale fremskridt og fred, for socialismen og kommunismen.
De Kommunist- og Arbejderpartier, som mødtes ved det 10. møde, afholdt i Sao Paolo, hilser de folkelige kampe, der dukker frem rundt om på kloden mod imperialistiske udbytning og undertrykkelse, mod de fortsatte anslag mod arbejderbevægelsens historiske fremskridt, mod imperialismens militaristiske og udemokratiske offensiv.
Vi understreger at neoliberalismens bankerot, ikke alene repræsenterer fiaskoen for politiken for at håndtere kapitalismen, men er en fiasko for kapitalismen selv. I tillid til de kommunistiske idealers og projekts overlegenhed bekræfter vi, at svaret på arbejdernes og folkenes forhåbninger om ligeberettigelse kun findes i et brud med storkapitalens magt, med de kapitalistiske blokke og alliancer, og via en gennemgribende forandring af anti-monopolistisk karakter.
I fast overbevisning om at socialismen er alternativet, folkenes vej mod en reel og fuldstændig uafhængighed, måden at sikre arbejdernes rettigheder og den eneste måde at standse kapitalismens destruktive krise, opfordrer vi arbejderklassen, arbejderne og folkene over hele verden til at slutte op om den kommunistiske og revolutionære sag og - forenet omkring deres klassemæssige interesser og retfærdige forhåbninger og tage opbygning af en fremtid af velstand, retfærdighed og fred for menneskeheden i deres egne hænder.
På den måde spirer forhold op, som vil omdanne folkenes kamp og modstand og samle dem i en bred bevægelse vendt mod den kapitalistiske politik, der indeholdes i krisen og de imperialistiske aggressioner, som truer freden.

Det 10. møde for kommunistiske partier og arbejderpartier
I dagene fra den 21. til den 23. november blev det 10. internationale møde for kommunistiske partier og arbejderpartier afholdt i Sao Paolo i Brasilien.
Her samledes 65 partier fra 55 lande verden over under det fælles tema: »Nye fænomener i den internationale struktur. Forværrede nationale, sociale, miljømæssige og imperialistiske modsætninger og problemer. Kampen for fred, demokrati, suverænitet, fremskridt samt socialisme og de kommunistiske- og arbejderpartiers aktionsenhed.
Mødet vedtog erklæringen: Socialisme er alternativet, som vi bringer her samt resolutionen om Solidaritet med folkene i Latinamerika og Caribien.
Fra Danmark deltog Danmarks Kommunistiske Parti samt Kommunistisk Parti i Danmark.
Læs også 'Resolution om solidaritet med folkene i Latinamerika og Caribien'.