21 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi fortsætter solidariteten

Vi fortsætter solidariteten

Onsdag, 17. december, 2008, 00:00:00

Den 18. september blev ledende medlemmer af ¤¤Fighters+Lovers¤¤ idømt ubetinget fængsel for støtte til guerillabevægelsen FARC i Colombia

fra Den faglige Klub
Hvis dommen ikke bliver omstødt ved en højere instans, kan vi se frem til snart at få samvittighedsfanger i Danmark. Det har vi ellers været fri for længe, og det er noget, vi normalt forbinder med lande, vi nødigt sammenligner os med.
Det havde klædt den danske regering og det danske Folketing, hvis man i stedet havde brugt energi på at kritisere den colombianske stats overgreb på menneskerettighederne.
Den Faglige Klub i TIB-København har også støttet FARC. Helt konkret gav vi for et år siden 10.000 kroner, som vi bad den tidligere fagforeningsformand Raul Reyes administrere.
Raul gik efter dødstrusler under jorden og blev senere medlem af FARC's ledelse. Inden han modtog pengene, blev han skudt af colombiansk militær, hvorfor administrationen overgik til Ivan Marquez. Ivan er også tidligere fagforeningsmand, der er gået under jorden og ind i FARC. Vores penge blev brugt til et bibliotek på en af FARC's skoler.
Vi er ikke blevet sigtet for vores støtte til FARC. Vi kan kun gisne om hvorfor. Men meget undertrykkelse fungerer ved, at man tager de forreste og så håber, resten forholder sig i ro.
Sådan skal det ikke gå her. Den værste konsekvens af landsrettens dom over 'Fighters+Lovers' ville være, at solidaritetsarbejdet går i stå af frygt for statens repressalier. Så i protest mod Landsrettens dom har vi i dag vedtaget at bevilge et symbolsk beløb på endnu 1000 kroner til Ivan Marquez, så de kan udvide deres bogsamling.

Vedtaget på Den Faglige Klubs generalforsamling. Den Faglige Klub er en diskussionsklub bestående af knap 100 venstreorienterede tømrere, snedkere, sadelmagere og andre medlemmer af fagforbundet TIB's afdeling 9 (København).

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. dec. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp