Socialismen er det eneste reelle alternativ, til den kriseplagede kapitalisme

af Jørgen Petersen
Krisen har bredt sig fra den finansielle sektor til hele samfundsøkonomien. Det har markant skærpet den ideologiske debat i samfundet. Hvem skal betale for kapitalismens krise? Hvordan skal det danske samfund udvikle sig? Det er to helt centrale spørgsmål at forholde sig til. Hver eneste dag lukker og slukker nye virksomheder. Vi nærmer os nu dobbelt så mange konkurser, som sidste år på samme tid. Intet tyder på at udviklingen vil stoppe. Tværtimod. Tusinder af danskere kan se frem til en fyreseddel i julegave. Flere vil følge i de kommende måneder.
Den asociale udvikling af det danske samfund kan tage et nyt spring, i forbindelse med den kommende skattereform, hvis ikke modstanden bygges op allerede nu. En ny runde af skattelettelser til de bedst stillede vil uundgåeligt betyde at fundamentet under den kollektive velfærd afsvækkes. Samtidigt betyder den voksende arbejdsløshed at statens indtægter falder og udgifterne stiger.
Køb - Køb - Køb. Sådan lyder budskabet fra både regeringen og nationalbanken. Banen er kridtet op til at udvide forbruget, ikke mindst gennem lettelser af topskatten. Men det løser ikke kapitalismens krise, der kom på trods af en årelang forbrugsstigning. Man prøver at foregøjle de arbejdsløse, de syge og pensionisterne, at det er til hele samfundets gavn, at de velstillede får nye forbrugsmuligheder. Hverken regeringen eller Socialdemokraterne mener at det er de bredeste skuldre, der skal bære de største byrder.
Det planlagte angreb på dagpengeperiodens længde, faldt i første omgang til jorden på grund af massiv modstand, ikke mindst fra fagbevægelsen. Men regeringen afventer blot en ny mulighed for at slå til. Den kollektiv velfærd er skrøbelig. Hvis ikke den forsvares styrtes den i grus. Liberal Alliance har allerede præsentet en samlet plan mod krisen, som indbefatter en afskaffelse af både top og mellemskatten, en halvering af både selvskabsskatten og dagpengene, samt en afvikling af efterlønnen.
Tendensen er helt på linie med, hvad ikke mindst den borgerlige regering har kæmpet for. På bundlinien er der tale om en forskel i den politiske timing.
Der er brug for massive investeringer i den offentlige sektor - ikke for flere gavepakker til banker og monopolerne. Det er de titusinder af uforskyldte arbejdsløse, som har brug for øgede forbrugsmuligheder. Kapitalismen har vist sig ude af stand til at sikre job til alle. Men nok så mange offentlige investeringer kan ikke forhindre fremtidige kriser. Men de kan afbøde nogle af krisens værste virkninger og åbne for et politisk kursskifte båret igennem – ikke mindst af en velorganiseret og målbevidst fagbevægelse.
I disse krisetider er der god grund til at overveje hvordan man mener det danske samfund skal udvikle sig. I min optik er socialismen det eneste reelle alternativ, til den kriseplagede kapitalisme.
Fordi folkemagt er bedre end pengemagt. Fordi kollektiv ejendomsret til produktionsmidlerne er bedre end privatisering af den offentlige sektor. Fordi kapitalismen bygger på ulighed og undertrykkelse. Fordi økologi og vedvarende energi er bedre end kapitalismens rovdrift og fordi international solidaritet er bedre en imperialistiske røverkrige, fremmedhad og racisme.