En hemmelig meningsmåling fra det britiske forsvarsministerium, som blev lækket, påpeger, at størstedelen - 80 procent - af den irakiske befolkning vil have standset besættelsen omgående

af Poya Pakzad, København
I samarbejde med Massachussets Institute of Technology og John Hopkins University publicerede The Lancet i 2006 et studie, der kalkulerede antallet af dødsfald til 655.000 siden irak-krigens udbrud i 2003[1].
Metoden i undersøgelsen er ikke i praktisk disput; den anvendes af FN, når man udfører tilsvarende beregninger efter krig og naturkatastrofer. Det er efter samme teknik, at man beskylder Sudan for folkedrab i Darfur.
Det seneste skøn er udgivet af den uvildige Opinion Research Businessi januar 2008. De estimerer dødsfaldene til 1,1 millioner [2].
Tavsheden i de hjemlige medier er, så vidt jeg ved, ikke grundet undersøgelsernes troværdighed. Men det burde ikke være så fjernt fra os, da det er en refleksiv målestok, når vi bedømmer andres forbrydelser.
Mindre uudtalt er antallet af forflyttede irakere. Ifølge FN er antallet af internt forflyttede i Irak oppe på to millioner, mens irakere, der er flygtet ud af landet, ligger på 2,2 millioner.
'47 procent af de forflyttede har ikke adgang til officielle maddistributionskanaler', fortæller FN. Mens 'racehygiejnen' dyrkes på fuld danskhed herhjemme, har uvedkommende stater modtaget tusinder af flygtninge. Mest nævneværdigt er Syrien, der har modtaget 1,7 millioner flygtninge med en månedlig stigning på 30.000 og Jordan med 750.000 flygtninge[3].
Og så er der antallet af irakiske fangere tilbageholdt uden retsforfølgelse i Camp Bucca og Camp Cropper, som ligger inden i en af de 'semipermanente' amerikanske baser. Camp Bucca er angiveligvis verdens største udenretslige forvaringslejr med knap 20.000 fanger, inddelt i grupper af 800 fængslede omgivet af pigtrådshegn og vagttårne.
I 2007 steg det totale antal af fængslede til 24.700. Det er en stigning på 70 procent siden 2006. US Army Corps of Engineers har øget kapaciteten i Camp Bucca, som ligger i ørkenens hede, til 30.000 personer, angiveligvis fordi, 'Washington forbereder endnu flere tilbageholdelser i fremtiden'. Langt størstedelen af de tilbageholdte er ikke beskyttet af loven og har ikke mulighed for rettergang[4].
En hemmelig meningsmåling fra det britiske forsvarsministerium, som blev lækket, påpeger, at størstedelen - 80 procent - af den irakiske befolkning vil have standset besættelsen omgående, færre end en procent tror, at besættelsen bidrager til sikkerheden, og knap 45 procent anser armerede voldshandlinger mod besættelsesstyrkerne som legitimt oprør[5].
Mere tilgængelige meningsmålinger fra Oxford Research International kommer frem til, at cirka 65 procent af den irakiske befolkning er modstandere af tilstedeværelsen af udenlandske tropper[6].
En Gallup-måling foretaget umiddelbart efter bombningen var sat i gang i 2003 spurgte om følgende: 'Hvorfor tror du, at USA invaderede Irak?' En procent troede på den messianske demokratimission, fire procent mente, at det havde med masseødelæggelsevåben at gøre og 43 procent henviste til Iraks olie [7].

Irakaftalen
Irak-krigens FN-mandat udløber den 31. december. Bush regeringen har derfor under pres forsøgt at udvide tidhorisonten for besættelsen yderligere tre år i en skriftlig aftale mellem staterne.
Oven på den skriftlige aftale har vi set en overflod af skadefrydende kritikere, der korrekt fastslår, at den endelige version omfatter betydelige amerikanske 'overgivelser' vis-a-vis et lækket skrift fra juni. Men det synes umiddelbart ikke på sin plads, at betragte overenskomsten efter amerikanske målsætninger.
Hvis man formulerer aftalen med henblik på amerikanske ønsker, så har Bush gjort sig betydelige overgivelser. Hvis man formulerer aftalen med henblik på Bushs juridisk berettigede krav under folkeretten, så har USA gjort sig netop ingen overgivelser.
Denne skelnen er afgørende, da USA`s og Iraks fortolkning af aftalen viser sig at være markant afvigende på en række punkter[9].Som USA`s stabschef admiral Michael Mullen fortæller: 'Jeg synes, at det er vigtigt, at dette ikke er baseret på (nuværende) betingelser',... og 'tre år er lang tid. Betingelserne kan ændre sig i den kommende periode'.
Aftalen omtaler tilbagtrækkelsedatoen og rammerne for besættelsen de næste tre år. Et særligt komisk afsnit omtaler retforfølgelsen af amerikanske soldater, såfremt de overlagt begår større forbrydelser uden for baserne og tjeneste.Senere i aftalen står der, at USA har den udtrykkelige ret til afgøre, om hvorvidt soldaterne er i tjeneste eller ej.
Et andet afsnit omhandler overdragelsen af baser. Igen er aftalen tvetydig, da overdragelsen af baser og territorie skal ske, i overenstemmelse med 'anlæg og områder man er enige omkring'.
Det er ikke sikkert, hvilke af de 58 baser og fem megabaser[10], som parterne er 'enige omkring',- mange af dem er man stadig ved at færdigbygge. I øvrigt har man specifikke planer for genoprettelsen af Iraqi Petroleum Company (IPC), som blev etableret under britisk herredømme i det tidligere århundrede, for at tillade vestlige oliekoncernerat at 'mæske sig i Iraks rigdom i en berømt udnyttelsesaftale'[11].
De tidligere vestlige koncerner, som udgjorde IPC i Irak under britisk herredømme, får igen i dag 'no-bid contracts' til udvikling og kontrol af irakisk olie. Dette er formentlig et led i aftalens 'tilskyndelse til en strøm af udenlandsk investering' og 'i særdeleshed amerikanske investeringer'.
Det bør også tilføjes, at Bush efter underskrivning af 'The Declaration of Principles' med Præsident Maliki i 2007 underskriver en 'signing statement', hvori der står, at regeringen vil ignorere enhver indblanding fra kongressens side i etableringen af 'ethvert militæranlæg eller base til permanent udstationering af amerikanske armerede tropper i Irak' og forhindre kongressens indsigelse mod 'udøvelsen af USA`s kontrol over oliereserverne i Irak' [12].

Noter
[1]David Brown, 'Study Claims Iraq's 'Excess' Death Toll Has Reached 655,000', Washington Post, 11. Oktober 2006; s. A12
[2]www.opinion.co.uk
[3]www.unhcr.org
[4]Ciara Gilmartin, 'The Surge' of Iraqi Prisoners', Foreign Policy in Focus, 7. maj 2008
[5]Sean Rayment, 'Secret MoD Poll: Iraqis Support Attacks on British Troops,' Daily Telegraph, 23. Oktober, 2005
[6]Gary Langer & Jon Cohen, 'Poll Finds Broad Optimism in Iraq, but Also Deep Division Among Groups,' ABS News Special Report, 12. December, 2005,
[7]Walter Pincus, 'Skepticism about U.S. Deep, Iraq Poll Shows; Motive for Invasion Is Focus of Doubts,' Washington Post, 12. November, 2003, s. A18
[8]Linda J. Bilmes & Joseph E. Stiglitz, 'The Iraq War Will Cost Us $3 Trillion, and Much More', Washington Post, 9. marts 2008, s. B01
[9]Adam Ashton, Jonathan S. Landay and Nancy A. Yousse, 'U.S. staying silent on its view of Iraq pact until after vote', McClatchy Washington, 25. nov. 2008
[10]Tom Engelhardt, 'Tomgram: A Permanent Basis for Withdrawal?', TomDispatch, 14. februar 2006; Thomas E. Ricks, 'Biggest Base in Iraq Has Small-Town Feel', Washington Post, 4. februar 2006; A14
[11]Seamus Milne, 'Bush is trying to impose a classic colonial status on Iraq,' Guardian, 26. juni 2008; Patrick Cockburn, 'Big Oil Returns to Iraq,' The Independent, 20. juni 2008
[12]Se Declaration of Principles: http://www.whitehouse.gov...20071126-11.html se 'Signing Statement': http://www.whitehouse.gov...20081014-8.html. Se originalt lovindgreb