Åbenlyst klasse-egoistiske opfordringer til skatteplyndring af de fattigste fremsættes, som var det ren omsorgsfuldhed

af Gustav Bunzel, medlem af hovedbestyrelsen for Landsorganisationen af Arbejdsledige (LA), Åbyhøj
De radikale har nu formuleret deres skattepolitik som slagord: mindre skat på arbejde, mere skat på forurening. Heri er der ikke megen opposition, da alle partier er enige - med Enhedslisten som trofast undtagelse.
Mindre og mere skulle vel så gå lige op, hvorved forslaget skulle være finansieret, som det hedder på christiansborgsk.
Men meningen med grønne afgifter skulle jo være at mindske forurenende virksomhed! Ikke at finansiere skattelettelser. Det samme gælder forslag om at beskatte 'usundt' forbrug. De velbjergede spiser sundt, derfor skal de betale mindre i moms for deres mad.
De fattige spiser usundt, derfor skal de betale mere i afgifter. Det er forbløffende, at så åbenlyst klasse-egoistiske opfordringer til skatteplyndring af de fattigste kan fremsættes, som var det ren omsorgsfuldhed.
I øvrigt er der ikke skat på arbejde. Det er der intet sted på kloden, og der har aldrig været det. Ingen betaler afgift per arbejdstime, hverken køber eller sælger. Der er skat på indkomster.
Der er indført jobfradrag, som er forøget for at lette skatten på arbejdsindkomster. Med den udtalte hensigt at lave en skatteomfordeling.
Der stilles ingen forslag om at øge ejendoms-, formue- eller selskabsskatter. Dette betyder uundgåeligt, at andre indkomster, overførselsindkomster og pensioner, kommer til at udgøre en større del af skattegrundlaget. Skattelettelserne skal altså finansieres af de fattigste.
Det kan med nøgtern kynisme fastslås, at den hurtigste måde at mindske CO2 udslip og lignende arbejdsfrembragte dommedagstrusler ville være voksende arbejdsløshed. Så måske ville skat på arbejde være en rigtig god ide.
Så kunne man bruge den frisatte arbejdskraft til at rydde op efter arbejdets svineri de sidste par århundreder.