Århus Kommune har hjemtaget anbragte børn, selvom deres socialrådgivere ikke vurderede, at forældrene kunne tage sig af dem

af Kirsten Norman Andersen, afdelingsformand, FOA Århus
Skandalerne i Århus Kommunes socialforvaltning viser, hvorfor de offentligt ansattes ytringsfrihed er så vigtig.
Den betyder, at offentligt ansatte kan kritisere urimelige og ulovlige forhold, som så kan blive ændret, hvis kommunens administrative og politiske ledelser ellers forstår at lytte.
Nu erkender kommunens politiske ledelse, Magistraten, samlet, at socialforvaltningens behandling af anbringelsessager har været for dårlig. De har fyret socialchef Leif Gjørtz Christensen og givet området flere ressourcer.
Men hvis politikerne havde lyttet mere til de ansatte, kunne politikerne have reageret langt tidligere.
Socialchefen blev fyret, da en undersøgelse gav en tidligere kommunal jurist, Bente Adolphsen ret. For godt et år siden kritiserede hun Århus Kommunes håndtering af sager, som handler om anbringelse af udsatte børn og unge

Advaret tidligere
Men juristen var ikke eneste og slet ikke den første, der advarede mod forholdene. Allerede i 2006 fortalte socialrådgivernes fællestillidsre-præsentant, Mads Bilstrup, at børnesagerne nu hobede sig op på socialrådgivernes skriveborde.
Arbejdspresset betød, at der var risiko for, at udsatte børn ville blive svigtet, fortalte fællestillidsrepræsentanten, som advarede om, at der kunne ligge potentielle 'Tønder-sager' på skrivebordene.
Leif Gjørtz Christensen afviste kritikken som useriøs, og politikerne bevilgede ikke de nødvendige penge til området.
Senere samme år fortalte Mads Bilstrup, at Århus Kommune havde hjemtaget anbragte børn, selvom deres socialrådgivere ikke vurderede, at forældrene kunne tage sig af dem. Kommunen sparede penge, men Mads Bilstrup frygtede, at børnene ville blive udsat for omsorgssvigt.

Grove svigt
Denne gang kom fællestillidsrepræsentanten til en meget lidt kammeratlig samtale hos den socialchef, der nu er blevet fyret.
Flere afsløringer i pressen og forskellige undersøgelser har siden vist, at Århus Kommune i adskillige tilfælde groft har svigtet udsatte børn.
Hvis den ansvarlige rådmand og de fleste byrådspolitikere ikke så længe havde siddet tungt på pengekassen, mens de holdt hænderne for ørerne, var det ikke gået så galt.
Og hvis offentligt ansatte ikke havde brugt deres ytringsfrihed, kunne svigt og ulovligheder have fortsat. Det er to vigtige ting, som vi kan lære af skandalerne.