Israel får masser af spalteplads i danske medier mens de færreste kender Hamas synspunkter. Arbejderen bringer her som dokumentation et ¤¤budskab til Vesten¤¤ fra Hamas-lederen Ismail Haniyah, der er demokratisk valgt palæstinensisk premierminister. Budskabet blev læst op på Al-Aqsa TV i Gaza tidligere på ugen

af Ismail Haniyah, demokratisk valgt palæstinensisk premierminister /Hamas
'Jeg henvender mig til mennesker i Vesten af alle politiske og sociale overbevisninger mens Israels krigsmaskine myrder mit folk i Gaza. Indtil nu er omkring 1000 blevet dræbt, næsten halvdelen af dem er kvinder og børn.
Bombningen i sidste uge af FN-skolen i Jabalya var en af de forfærdeligste forbrydelser, man kan forestille sig. Hundreder af civile havde forladt deres hjem og søgt beskyttelse hos den internationale organisation for der nådesløst at blive bombet og beskudt af israelerne. 46 børn og kvinder blev dræbt i dette afskyelige angreb, mens hundreder blev såret.
Det er åbenlyst, at Israels tilbagetrækning fra Gaza i 2005 ikke bragte en afslutning på besættelsen, og derfor heller ikke ophævede de internationale forpligtelser til Israel som besættelsesmagt. Israel fortsatte med at kontrollere vores grænser til lands, til vands og i luften. FN har fastslået, at det israelske militær dræbte næsten 1250 palæstinensere i Gaza mellem 2005 og 2008. Blandt dem var 222 børn.
I hovedparten af perioden har grænseovergangene reelt været lukket, og man har kun tilladt at meget begrænsede forsyninger af mad, brændstof, dyrefoder og enkelte andre varer kunne passere grænsen.
Man forsøger energisk at skjule det, men den grundlæggende årsag til Israels kriminelle krig mod Gaza er valgene i januar 2006, hvor Hamas vandt med et betydeligt flertal. Det, der skete, var at Israel side om side med USA og EU gjorde alt for at omstøde det palæstinensiske folks demokratiske vilje.
Først spændte de ben for dannelsen af en national enhedsregering, og siden gjorde de livet til et helvede for palæstinenserne gennem økonomisk kvælning.
Alle anslag slog fejl, hvilket førte til denne onde krig. Israels mål er at lukke munden på alle, som udtrykker palæstinensernes vilje. Når det måtte lykkes, vil man påtvinge sine ensidige betingelser i en traktat, som fratager os vort land, vores ret til Jerusalem som hovedstad i vores fremtidige stat og de palæstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage til deres hjem.
Blokaden mod Gaza, som udtrykkelig er i strid med Fjerde Genève-konvention, forhindrede livsvigtige forsyninger til vores hospitaler. Den stoppede leverancer af brændstof og el til vores befolkning. Og oven i al denne umenneskelighed nægtede man befolkningen mad og muligheden for at rejse - også adgangen til at søge lægebehandling. Det har uomgængeligt ført til hundredevis af menneskers død og en dramatisk underernæring blandt vores børn.
Palæstinenserne er chokerede over at medlemmer af EU ikke betragter denne modbydelige belejring som en aggression. Trods overvældende beviser erklærer de skamløst, at Hamas bragte denne katastrofe over det palæstinensiske folk fordi man ikke forlængede våbenhvilen. Nu spørger vi så: Opfyldte Israel betingelserne i den våbenhvile, som Egypten forhandlede på plads i juni? Nej! Aftalen forudsatte at blokaden skulle ophæves og det samme gjaldt angrebene på Vestbredden og Gaza. Selvom vi overholdt aftalen fortsatte Israel med at myrde palæstinensere i Gaza og på Vestbredden gennem hele det år, der blev kendt som året for freden efter Annapolis.
Ingen af forbrydelserne mod skoler, universiteter, moskeer, ministerier og den civile infrastruktur kan få os til at opgive vores nationale rettigheder. Der er ingen tvivl om, at Israel kunne smadre enhver bygning i Gaza, men heller ikke det ville ændre på vores vilje til at leve med værdighed i vort eget land.
Hvis ikke det er krigsforbrydelser, at samle civile i en bygning og derefter bombe den eller brugen af fosforbomber og missiler, hvad er så?
Hvor mange flere internationale traktater og konventioner skal det zionistiske Israel bryde før det bliver holdt ansvarlig? Der er ingen hovedstad i verden, hvor frie og værdige mennesker ikke er rasende over denne brutale undertrykkelse. Hverken Palæstina eller verden er den samme efter disse forbrydelser.
Der er kun en vej frem. Vores betingelser for en ny våbenhvile er klare og enkle. Israel skal stoppe sin kriminelle krig og slagteriet af vort folk, totalt og betingelsesløst ophæve sin blokade mod Gaza, åbne alle grænseovergange og trække sig helt ud af Gaza. Derefter er vi klar til at overveje nye skridt.
Det palæstinensiske folk kæmper for frihed mod besættelse og for en uafhængig stat med Jerusalem som sin hovedstad samt for flygtningenes ret til at vende tilbage til de landsbyer, som de blev fordrevet fra. Uanset omkostningerne, så vil Israels massakre hverken knække vores vilje eller ændre vores stræben efter frihed og selvstændighed.'