21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

FN`s resolutioner og konventioner skal efterleves nu

FN`s resolutioner og konventioner skal efterleves nu

Torsdag, 22. januar, 2009, 00:00:00

FN`s resolutioner om Kvinder, Fred og Sikkerhed skal være retningsgivende for sammensætningen af fredsdelegationer og i gennemføringen af fredsprocessen

fra Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed
Kvindefredsligaen opfordrer til, at alle nationer og organisationer, som er indblandet i den igangværende konflikt i Gaza, omgående stopper den meningsløse voldsudøvelse. At vold avler vold, ved vi kun alt for godt.
Hjælpearbejdere, som arbejder i Gaza, vidner om, at den humanitære situation er blandt de værste, de har oplevet. Det rapporteres, at en tredjedel af dem, som er blevet dræbt under de vedvarende israelske angreb på Gaza, er kvinder og børn.
Fra hospitalspersonale i Gaza får vi meldinger om, at 80 procent af dem, som er blevet dræbt eller såret, er civile ofre. Skoler, kirker og moskéer udgør ikke militære mål!
Internationale konventioner, herunder FN`s Kvindekonvention og Berner-konventionen, krænkes igen og igen. Civilbefolkningens ret til beskyttelse er i praksis ikke-eksisterende.
Umiddelbart stop for alle angreb og en hurtig indkaldelse af mænd og kvinder til fredsforhandling er den eneste tænkelige udvikling for at stoppe den grufulde situation, som hersker.
FN`s resolutioner 1325/-2000 og 1820/2008 om Kvinder, Fred og Sikkerhed skal være retningsgivende for indsatsen for at beskytte kvinder og børn og ligeledes i sammensætningen af fredsdelegationer og i gennemføringen af fredsprocessen.
Militarisering og den ensidige fokusering på våbenmagt uddyber og brutaliserer konflikten, som der ubetinget skal findes en politisk løsning på.

Vi kræver:
Stands drabene og lemlæstelserne og lyt til kvindernes stemmer med råb om stop for de militære angreb og giv kvinderne plads ved begge sider af forhandlingsbordet.
Kvindernes International Liga for Fred og Frihed kræver:
* Fuldstændig israelsk tilbagetrækning fra alle arabiske territorier, der har været besat siden 4. juni 1967 inklusive tilbagetrækning fra Golan Højderne og de libanesiske territorier i Sydlibanon, i overensstemmelse med FN`s Sikkerhedsråds resolutioner 242 og 338, samt implementering af alle andre relevante FN-resolutioner,
* Israels godkendelse af en uafhængig, selvstændig palæstinensisk stat med Østjerusalem som hovedstad,
* Ophævelse af belejringen af Gazastriben og etablering af en åben passage, der sikrer palæstinensiske borgeres bevægelsesfrihed ind og ud af Gaza og adgang til Vestbredden og dermed til handel, arbejde, medicinsk behandling og uddannelse,

Fjern muren
* Bevægelsesfrihed for det palæstinensiske folk skal også sikres ved at fjerne checkpoints og blokeringer på Vestbredden og ved Jerusalem i respekt for Palæstinas geografiske og politiske integritet;
* Fjernelse af den mur, der er opført ulovligt på palæstinensisk territorium, og alle andre konstruktioner i overensstemmelse med kendelsen afsagt af Den Internationale Domstol (ICJ);
* Ophør af våbenleverancer til alle lande i regionen, i stedet bør menneskelige og økonomiske ressourcer bruges til at opbygge en retfærdig og bæredygtig fred og genopbygge de krigshærgede områder;
* Kvinders fuldgyldige deltagelse i konfliktforebyggelse, konfliktløsning, fredsforhandlinger og demokratiopbygning og et kønsperspektiv på beskyttelse, repatriering og genopbygning.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jan. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp