Mener de virkelig, at Politiken burde have ladet hånt om ytringsfriheden og undladt at publicere tegningen?

af Boel Harning, Malmø
En tegning af Politikens Per Marquard Otzen i den trykte avis har angiveligt bragt sindene i kog i det jødiske samfund i Danmark, idet tegningen laver en sammenligning mellem de israelske soldater i Gaza og de tyske soldater under Anden Verdenskrig.
Det Mosaiske Trossamfund har derfor skrevet et åbent brev til Politiken, hvori det udtrykker sin fordømmelse.
Chefredaktør Tøger Seidenfaden udtaler i avisens netudgave, at han er enig med det jødiske samfund i, at sammenligningen mellem de jødiske soldater anno 2008 og de tyske soldater fra 1943 ikke er rimelig. Og fortsætter:
'Det er ikke en sammenligning, man nogensinde vil kunne finde på lederplads i Politiken. Den er stødende for alle, der har en erindring om nazismens forbrydelsers omfang og karakter.'
Der er rigtig mange ting i hele denne affære, som jeg stiller mig aldeles undrende overfor - så her blot et udpluk:

Ytringsfrihed
1. Jeg ved godt, at Israels regering (til forskel fra landets højesteret) er modstander af den frie presse, men Mosaisk Trossamfund lever og eksisterer i Danmark - landet som er blevet verdensberømt og berygtet for sin ytringsfrihed (særlig når det gælder tegninger).
En ytringsfrihed, som Mosaisk Trossamfund for øvrigt selv gerne benytter sig af for at fremstille sit syn på krigen i Gaza og på tegningen, som de anser for at være et udtryk for antisemitisme.
Så - mener de virkelig, at Politiken burde have ladet hånt om ytringsfriheden og undladt at publicere tegningen, bare fordi den repræsenterer et andet synspunkt end deres eget?
2. I det åbne brev til Politiken skriver de: 'For det Mosaiske Troessamfund og ikke mindst de jøder, der er overlevende efter Holocaust, er det uforståeligt, at der skal foretages sådanne sammenligninger mellem Israels hærs handlemåde og nazisternes forsøg på endlösung af det jødiske folk.' Og de fortsætter: 'Det er en totalt forvrænget sammenligning.'
Disse påstande synes jeg bør tages med en hel del modifikationer, ikke bare fordi viceforsvarsminister Matan Vilnai på israelisk arméradio allerede i februar 2008 selv brugte ordet shoah (holocaust) som det svar, han ville give på qassam-raketterna.

Antisemitter?
Heller ikke bare fordi FN`s Menneskerettighedsråds særlige udsending til de besatte palæstinensiske områder, den amerikanske jøde Riccard Falk helt tilbage i 2007 sammenlignede Israels behandling af palæstinenserne med nazisternes behandling af jøderne under Anden Verdenskrig.
Men også fordi sammenligningen mellem Holoucaust og det, der sker i Gaza lige nu, også fremføres af israelere, der til forskel fra Mosaisk Trossamfund rent faktisk befinder sig på plads og derfor vel også må antages at have en vis indsigt i, hvad de udtaler sig om.
Men Mosaisk Trossamfund mener måske, at ovennævnte jøder og israelere også er antisemitter? Hvor går grænsen egentlig for, hvornår man bliver betragtet som antisemit i Mosaisk Trossamfunds øjne? Hvad med dem her, er de mon antisemitter?
Da præsident Shimon Peres for nylig deltog i en hyldest af Israels nationalpoet Bialik i Tel Aviv, deltog en stor gruppe poeter, som valgte at læse Bialiks digt 'Om slagt', hvorefter de spurgte de deltagende, hvordan de kunne få sig til at stå der og drikke champagne, samtidig som hundredevis blev dræbt i Gaza. Poeterne, er de mon antisemitter?
Den 7. januar besatte jødiske kvinder Israels ambassade i Canada i et forsøg på at fortælle verden, at ikke alle støtter Israels volds- og apartheidpolitik. Kvinderne, er de mon antisemitter?
Den engelske politiker Gerhard Kaufman, opvokset som zionist og hvis forældre flygtede fra Polen under Anden Verdenskrig, siger: 'The present Israeli government ruthlessly and cynically exploit the continuing guilt from Gentiles over the slaughter of Jews in the Holocaust as justification for their murder of Palestinians.' Gerhard Kaufman, er han mon antisemit?