Jeg har ladet kommunen indhente lægelige oplysninger i min fleksjobsag, fordi det var en forvaltningsopgave med retssikkerhed og tavshedspligt
af Thelma, medlem af K10, København
Det er li`godt satans (undskyld mit fransk) som man mener fra den her regerings side, at alt er i orden, og at syge og handicappede bare er noget, man kan vade hen over.
Det hèr lovforslag, som Hjorten vil fremsætte i næste måned, om at lovliggøre at lade private aktører udføre myndighedsopgaver med ressourceprofiler:
Det er så krænkende for vores retssikkerhed, at det egentlig burde kunne føre til en sag ved Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg.
Hèr har jeg den ene gang efter den anden ladet kommunen indhente lægelige oplysninger og så videre i min fleksjobsag - hvad jeg da synes er slemt nok - og har afgivet personlige oplysninger af samme årsag, fordi det var en forvaltningsopgave med dertilhørende retssikkerhed og tavshedspligt.
Nu vil Hjorten med et pennestrøg gøre det lovligt, at kommunen smider mine/-dine personlige oplysninger rundt blandt private aktører, som jeg/du har afgivet i tillid til gældende lov - altså i henhold til nuværende!
Nej, f..`me nej. Nu kan det være nok.
Vi medlemmer i K10 er da heller ikke i tvivl om, det også kommer til at gælde arbejdsløse og så videre, da alle jo efterhånden er røget ind under de kommunale jobcentre - ganske efter salamimetoden.
Så gælder retssikkerheden kun magthaverne og de velbjergede (alle kan jo komme ud for sygdom og arbejdsløshed).
Og hvis man kigger lidt på, hvad der gælder i Tyskland (Dagpenge på dødsgangen, Arbejderen den 22. januar) jamen, så har vi fremtidsperspektivet/mareridtet, nemlig tilbage til den tid, hvor der var fattighuse og tvangsarbejde.
Tvang
Tvangsarbejdet er jo allerede begyndt at stikke sit grimme hoved frem i form af tvungen arbejdsprøvning for de syge og lige så tvungen aktivering for de ledige. Var der nogen, der sagde stavnsbåndets ophævelse?
Erfaringen fortæller, at kommunerne lynhurtigt vil indrette deres praksis, så at tilbuddet reelt er tvang, hvorefter Hjorten og hans kumpaner vil lovliggøre tvangen. Det viser historien jo tydeligt. Og næste punkt bliver så de arbejdsløse efter salamimetoden som tidligere nævnt.
For som det så ofte er blevet citeret på K10, er det under devisen, går den så går den. Det er derfor, vi er nødt til at sætte bremsen i, koste hvad det vil, for at beskytte vores retssikkerhed og for at stoppe overgrebene på os syge. Vi er jo ikke kvæg.
Vi håber, at de arbejdsløse vil bakke op om os, for de er de næste, der står for tur, hvis lovforslaget går igennem.
k10
K10 er oprettet med det formål, at syge borgere, der er kommet i klemme i systemet, i forbindelse med deres sagsbehandling i kommunerne, har et sted, hvor de kan hente råd og vejledning, samt støtte fra andre borgere, som er i samme situation.
Det være sig støtte af lovmæssig art eller moralsk opbakning, det er op til den enkelte selv.
Brugen af K10 går efter konceptet, fra borger til borger, sådan at folk, der er kommet lidt længere i systemet, har mulighed for at hjælpe for eksempel dem, der lige har stiftet bekendtskab med det kommunale system.
Indsenderens navn og adresse er redaktionen bekendt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278