Børge Pehrsson blev under meget stor deltagelse bisat ved Unitarernes Hus.
af Henning Sørensen
Så lyst et sind som her gik under,jeg kun har mødt den ene gang,thi du hvis ben i kisten blunder,var folkets barn i dåd og trang.
Disse ord skrev Jeppe Aakjær i 1910 til redaktør Brandsageres begravelse; men for min bevidsthed står det, som det kunne være skrevet i disse dage til Børge Pehrsson, Allerød.
Han blev født i 1919 af en enlig mor og voksede op på Amager under meget små kår, hvilket medvirkede til, at han altid i sit mangesidige samfundsmæssige virke talte de små og svages sag.
Efter syv års skolegang blev han uddannet cigarruller; men han kom aldrig til at virke ved faget, og han var hele livet ikke-ryger.
I en årrække arbejdede han på køleskabsfabrikken Atlas, hvor han blev sine kollegers tillidsmand. Og som den første i landet blev han tillidsmand på fuld tid.
Børges sidste arbejdsplads var dog som trykkeriarbejder på Politiken, og da han som 62-årig gik på efterløn, besteg han som en af de ældste nogensinde verdens højeste bjerg, Mount Everest. Dette satte ham på verdenspressens forsider, og han har holdt mange foredrag om denne bedrift ledsaget af video. Blandt andet har han været i USA, hvor tilhørerne var imponeret af den ikke helt unge dansker.
Børge Pehrsson var pacifist, og det var i den sammenhæng, han kom inden for mit synsfelt. Han var den af Aldrig Mere Krig`s medlemmer, der havde længst anciennitet, idet han blev medlem i 1938. Han var i militærnægterlejr i Gribskov under krigen, men blev hjemsendt umiddelbart efter 29. august 1943. Straks efter krigsafslutningen blev han atter indkaldt til arbejde i Militærnægterlejren i Gribskov. Mere end to år blev det til ialt.
Ved afsløringen af mindestenen i anledning af 90-årsdagen for oprettelsen af den første militærnægterlejr i vort land - i Gribskov den 11. november sidste år - holdt Børge Pehrsson en gribende tale. Han fortalte, hvordan nogle under krigen hånede militærnægterne og spyttede på dem. Han ironiserede over, at en krigsskueplads ofte kaldes 'ærens mark'. For ham var ærens mark Militærnægterlejren i Gribskov. Han vendte sig i stærke ord mod militær og militarisme, og han karakteriserede den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan som en forbrydelse.
Børge Pehrsson blev under meget stor deltagelse bisat ved Unitarernes Hus.
Æret være Børge Pehrssons minde.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278