Dansk Folkepartis påvirkning af lovgivning, domfældelse og hensynet til menneskerettighederne er i stigende grad vokset i de senere år. ¤¤Tuneserloven¤¤ er det seneste eksempel
af Dorthe Poulsen og Patrick Mac Manus, Foreningen Oprør
I rigsadvokat Jørgen Steen Sørensens seneste artikel 'Terrorlov og terrorsager' (Juristen nummer 10, 2008) er der ét synspunkt, som er uholdbart, samt andre, der ikke fører til en ellers nærliggende konklusion.
Om den såkaldte 'påtaleordning', der kræver, at Justitsministeriet skal godkende enhver 'terrorsag', hedder det:
'Det bør også være overflødigt at sige, at den omstændighed, at påtalekompetencen ligger hos justitsministeren, ikke har spillet nogen som helst rolle for de beslutninger, der er truffet!'.
I den forventede sag mod Foreningen Oprør er dette ikke tilfældet. Der er tilstrækkelig dokumentation for, at sagen blev rejst efter klar politisk opfordring til Justitsministeriet fra Dansk Folkeparti.
Dansk Folkepartis påvirkning af lovgivning, domfældelse og hensynet til menneskerettighederne er i stigende grad vokset i de senere år. Den såkaldte 'tuneserlov' er det seneste eksempel.
At sagen mod Horserød-Stutthof Foreningen, der nedarver retten til modstand fra Anden Verdenskrig, ikke er blevet rejst, er også en klar afspejling af den politiske dimension i terrorlovgivningen. Statsministerens fiktive sympati for modstandsbevægelsen er en tydelig årsag.
'lige gode om det'
Herudover har Rigsadvokaten en række bemærkninger, der kan gøre det mere og mere nærliggende at ophæve centrale elementer i den nuværende lovgivning.
Herunder retsforfølgelsen af organisationer som Figh-ters+Lovers og Foreningen Oprør.
Begge er anklaget for at overføre midler til bevægelser i Palæstina og Colombia og i begge tilfælde er følgende bemærkning i 'Terrorlovgivning og terrorsager' relevant:
'Her støder man jo ikke helt sjældent på lande, hvor også statsmagten i større eller mindre omfang benytter sig af metoder, som til forveksling kan ligne terrorisme - hvor parterne i et eller andet omfang kan siges at være lige gode om at begå overgreb på civilbefolkningen!'
Tilføjelsen af nærmest samtlige palæstinensiske politiske organisationer til den såkaldte terrorliste er i stigende grad uholdbar.
Besættelsesmagtens politik i Palæstina igennem årtierne er en uafviselig virkelighed, som anklagemyndigheden her i et vist omfang anerkender. Om 'parterne i et eller andet omfang kan siges at være lige gode om at begå overgreb på civilbefolkningen', er i betragtning af statens overmagt dog meget tvivlsom.
Rigsadvokaten fortsætter: 'Og det er vel i disse mere borgerkrigslignende tilfælde, at nogle anlægger den synsvinkel, at det, som straffeloven i virkeligheden gør, er at udelukke folk fra med økonomiske midler at udtrykke sympati for bevægelser, som man i hvert fald ikke synes anvender metoder, der er værre end den statsmagt, som de forsøger at bekæmpe.'
Den colombianske borgerkrig er en uafviselig virkelighed, som anklagemyndigheden her i et vist omfang anerkender.
Modstandens forsøg på at deltage i en demokratisk proces, herunder præsidentvalg, blev præget af drab af tusindvis af dens kandidater, medlemmer og sympatiserende. Igen vendte FARC tilbage til skoven, til de mere utilnærmelige områder og er der endnu.
Den dag i dag fortsætter de statslige og paramilitære angreb på befolkning. Dette er også i stigende grad blevet dokumenteret.
Folkeligt oprør og enhver borgerkrig vil indebære umenneskelige handlinger, hvor den statslige vold hidtil altid og fortsat vil overgå enhver anden dimension.
Mens byrettens frifindelse af Fighters+Lovers er en anerkendelse af, at konflikternes legitimitet ligger udenfor dens kompetence, synes Landsretten i sin strafudmåling at ville påtage sig en sådan.
Legitime konflikter
Overførsel af økonomiske midler og politisk sympati for befolkninger og bevægelser, der rammes af voldsom ulighed og besættelse, er og må fortsat være en grundlæggende rettighed, som en anklagemyndighed ikke kan ophæve.
Det er dog positivt, at Rigsadvokaten er opmærksom på problemet uden dog at acceptere konsekvensen: ophævelse af centrale afsnit i den nuværende lovgivning.
Den britiske udenrigsministers seneste bemærkninger synes ganske relevante i denne sammenhæng. I sin tale for nylig i Indien har David Miliband udtrykt det således:
'Vi er nødt til at besvare terror ved at fremme lov og ret, og ikke omgå det, der er hjørnestenen i et demokratisk samfund. Vi må opretholde vores forpligtelse over for menneskerettighederne og borgernes rettigheder både hjemme og ude.'
For tiden ville lydhørhed over for en britisk udenrigsminister være mere frugtbar end at respektere Justitsministeriets og lovgivningens krænkelse af international solidaritet.
For Foreningen Oprør vil international solidaritet forblive 'hjørnestenen i et demokratisk samfund'.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278