Ord flyder over den stiplede røde grænse langs Kruså. Og de dannes af alle mulige globale sammenhænge

Wikitalk: 'En PERLE er betegnelsen for et stykke materiale med hul. I ordets oprindelige betydning er en perle et sjældent og kostbart naturprodukt skabt i og af en østers, men i dag benyttes ordet perle også for lignende, kunstigt fremstillede genstande. På engelsk skelner man mellem pearls og beads, hvor pearl er betegnelsen for ægte perler, mens bead betegner perler fremstillet af andre materialer. På dansk benyttes ordet perle i begge betydninger.
Begrebet PERKER bruges ifølge Dansk Sprognævn ofte som et skældsord for en person, der ser ud til at være af mellemøstlig herkomst. Udtrykket kan sidestilles med det nedsættende nigger, der i USA bruges om folk af afrikansk herkomst. Begrebet er ifølge Slangordbogen 1997 muligvis opstået som en sammenblanding af ordene perser og tyrker.'
Udover at pege på en mulig betydningsmæssig sammenhæng mellem de to begreber, er der noget andet og nok så vigtigt på spil. Ingen af de to begreber er reelt opstået ud af den danske container. Ord flyder over den stiplede røde grænse langs Kruså. Og de dannes af alle mulige globale sammenhænge.

To fejlspor
Men det er ikke et argument for, at det danske sprog ikke har en kerne og en kernefunktion i det danske samfund. Det ville ikke genere mig, hvis engelsk var det indgroede sprog i vores land. Det ville give mange fordele. Sådan er det imidlertid ikke.
Der er igen opstået en debat om det danske sprog på universiteterne. Debatten kører på to blindspor. Det ene er det engelske jubelspor, hvor argumentet er, at jo mere vi bruger engelsk i uddannelses- og forskerverdenen, jo skrappere bliver vi i konkurrencen med andre, og jo klogere hoveder kan vi få hertil. Det andet er det krarupske nationale sørgespor, hvor argumentet er, at jo renere og jo mere dansk vi bruger, jo stærkere bliver danskheden.
Det er indlysende rigtigt, at engelsk - sammen med kinesisk, spansk og arabisk - er de førende sprog i verden. Det er også sandt, at i den akademiske vidensfære vi tilhører, er engelsk sprog number one. Der bliver publiceret og kommunikeret på engelsk. Det hverken kan eller skal man se bort fra.
Det må være målsætningen for enhver forsknings- og uddannelsesinstitution at trække på de globale vidensystemer - uanset om det skal ske på engelsk, kinesisk, arabisk eller spansk. Fuld trafik den vej!

Sprog og viden fungerer i samfund
Problemer opstår når denne viden isoleres for meget fra samfundet. For eksempel ved at konkurrencen med andre i det globale system bliver det primære i steder for at fokusere på udviklingen af vores samfund. Forskning og uddannelse har relevans i konkrete sammenhænge, og de vil langt overvejende være konkrete.
Det danske samfund består af kommunikation - mest på dansk. Hverdagssprog på virksomheder, i boligkvarterer, skoler, institutioner og så videre er dansk. Begreber, metaforer, billeder, sprogblomster, underfundigheder og milliarder af nuancer indgår i brugen af det.
Den viden der findes i uddannelses og forskningsinstitutioner skal leve i denne sammenhæng. Der vil uvilkårligt være en eller anden dialektik mellem dem.
I en mere ideel verden skulle denne dialektik forstærkes, så den globale viden kan blive ført ind i vores samfund blandt anden via uddannelse og forskning. Der er ingen viden, vi ikke bør bruge eller forholde os til, uanset hvad sprog den optræder i.
Det afgørende er, at den bliver brugt demokratisk og til udvikling af samfundet. Viden er ikke et isoleret fænomen, men et levende samfundsmæssigt fænomen.
Der er næppe noget. der skaber flere nye begreber og erkendelser en netop udvikling af avancerede og sociale samfund. Så kan vi blive kloge, kan vi! Og så kommer de andre rendende her!