Institutioner tager engelske navne, og i januar holder butikkerne ikke længere udsalg men ¤¤sale¤¤

af Jens Espensen, Hillerød
Ludvig Holbergs forrygende komedie Jean de France (1723) fortæller om borgerskabets snobberi for det franske sprog og kultur.
Fransk var elitens sprog, tysk brugte man i militæret, mens dansk var forbeholdt pøblen og hunden.
For dem der ikke måtte have haft fornøjelsen, handler stykket kort fortalt om Hans Frandsen, der har været en tur i Paris og hjemvendt til København er kammet så meget over i begejstring for det franske, at han insisterer på at blive kaldt Jean de France.
Knap 300 år senere er vi ikke kommet videre. Nu er det bare brugen af engelsk, der viser, at man er med fremme.
Enhver erhvervsmand eller -kvinde med respekt for sig selv har i dag en engelsk titel, der viser vedkommendes betydning, institutioner tager engelske navne, og i januar holder butikkerne ikke længere udsalg men 'sale'.
Desværre siver tendensen ind overalt, således også i Arbejderens spalter, hvor Anders Fengers ellers udmærkede artikel om flamenco (den 20. januar) har en rem af huden.
I slutningen mener AF således at kunne læse en andalusisk kvindes tanker: 'Hendes hoved er knejsende og stolt. Når hun ser på én, er blikket fast. 'I`m worth it', ser hun ud til at tænke. Det er hun absolut.'
Come on. You can't do better, Anders!