80 procent af skattelettelserne går til de rigeste ti procent af befolkningen
fra Kommunistisk Parti, daglig ledelse
Skattekommissionens forslag, der nu er sat til politiske forhandlinger, skaber med rette røre og protester blandt uddannelsessøgende, i faglige organisationer og blandt de økonomisk ringest stillede i samfundet.
Der er i virkeligheden tale om en omfordeling, hvor 80 procent af skattelettelserne går til de rigeste ti procent af befolkningen.
Beskæringen af Statens Uddannelsesstøtte fra seks til fire år indebærer, at færre unge vil kunne gennemføre en længere uddannelse. Stigningen i grønne afgifter vender den tunge ende nedad i forhold til den andel, der pålægges industrien.
Forslaget om nedsættelse af fradrag for faglige forsikringer er et direkte angreb på a-kasserne og det faglige system.
Kommissionens skatteudspil er en udstrakt hånd til regeringens nedskæringspolitik og angreb på den kollektive velfærd.
At skattelettelserne til de velstillede skulle få folk til at arbejde længere og bringe flere i arbejde, er en illusion under den økonomiske krise, der dagligt sender store grupper ud i arbejdsløshed.
Kommunistisk Parti kræver en skattereform, der bygger på:
* Hævelse af bundfradraget og reel progression i indkomstbeskatningen
* Fjernelse af skattestoppet og det såkaldte 'udgiftsloft'
* Øget beskatning af spekulations- og arbejdsfrie gevinster, herunder værdistigninger i boligen
* Øget selskabsbeskatning, samt lukning af huller i skattelovgivningen, som blandt andet kapitalfonde udnytter
* Fjernelse af momsen på fødevarer
* Genindførelse af formuebeskatningen og øget arvebeskatning.
I stedet for skattelettelser til de rige er der behov for, at regeringen iværksætter omfattende investeringer for at skabe nye job i den offentlige sektor, for eksempel:
* Investeringer i at forbedre infrastrukturen og den kollektiv transport
* Renovering af skoler, daginstitutioner, plejehjem og andre offentlige bygninger
* Investering i fremtiden, blandt andet gennem forbedrede uddannelsesmuligheder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278