21 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bevar de små sygehuse

Bevar de små sygehuse

Lørdag, 14. februar, 2009, 00:00:00

Der er heller ingen dokumentation for, at centralisering fører til hverken besparelser eller kvalitetsforbedringer

af Per Clausen MF, sundhedsordfører for Enhedslisten
Regeringen vil med sin sygehusplan lukke halvdelen af landets skadestuer og fødeafdelinger og en række små sygehuse.
I stedet skal behandlingen centraliseres på få mega-sygehuse. Enhedslisten har fra starten vendt sig mod centraliseringen af sygehusene. Der er efter vores mening ikke nogen modsætning mellem nærhed og kvalitet.
Vi har råd til både den specialiserede behandling på store, centrale sygehuse og til små og mellemstore nærsygehuse, der kan behandle mere almindelige lidelser.
Der er heller ingen dokumentation for, at centralisering fører til hverken besparelser eller kvalitetsforbedringer. Tilfredshedsundersøgelser viser faktisk, at patienterne er glade for de små lokale sygehuse og akutmodtagelser.
Centraliseringen vil særligt ramme befolkningen i udkantområderne og have social slagside, fordi specielt ældre og svage grupper vil få svært ved at besøge deres pårørende. Desuden vil den længere transporttid medføre større dødelighed blandt patienterne.
Det er en ommer, sundhedsminister.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. feb. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp