Det er ikke for laurbær og løn, at man - ung som gammel - er revolutionær

af Chr. Toubro, Viby J
I en anmeldelse af bogen om Danmarks Kommunistiske Ungdom (Knud Holten Nielsen, SFHA 2008) skriver George Zeuthen i en ellers sober anmeldelse noget, der ikke helt passer.
Jeg ved det - var DKU`er fra 1972, til jeg overgik til partiarbejde i 1979. Vi fik ikke frynsegoder, kun opgaver at løse som kollektiv. Vores indflydelse kom af en rigtig teori og en rigtig praksis.
Nu som før er kommunismen en videnskab - helt nede på jorden - og fælles handling. Det er ikke for laurbær og løn, at man - ung som gammel - er revolutionær. Det er en nødvendighed for at komme uretfærdighed og ufred til livs. For sig og sine - for os alle sammen.
Vigtigt er også samling frem for opslidende, indre kampe. Dyst mellem nuancer er selve samlingens væsen, og er demokratiet ikke porten til fuldkomment folkestyre, hvor alle kan og bør være med?
Begejstringen og den store solidariske alvor er kendetegn ved ungdom såvel som da også ældre (nogle). Og vi har noget at have glæden i. USA er svækket. VKO ryger. Det er snart forår - og livet er jo herligt!
Lad gå, at luften er tyk af løgn og bedrag - sandheden sejrer, og vores lille land vil træde ind i de voksnes rækker.
PS: Det er lidt træls, at vi ikke fik copyright på navnet DKU. Der er nogle mystikere, der - med i den grad urette - kalder sig DKU i dag.