Det er blevet moderne at foretage underskriftindsamlinger gennem facebook. Man samler på venner, der vil skrive under på dit og dat

af Erik Stubtoft, Snekkersten
De politiske partiforeninger er ikke hvad de har været. Da de var det, foregik der en markant debat om både storpolitik og lokalpolitik mellem politikerne, partiernes medlemmer og med vælgerne generelt.
Sådan er det ikke mere. Alle de politiske partier har mistet medlemmer i store tal over en lang årrække og er i dag kun samtalekreds for en mindre aktiv del af et partis vælgere.
På en måde er det en skidt udvikling, fordi den demokratiske måde, som Danmark er indrettet på, forudsætter, at der skal være en løbende dialog mellem vælgerne og dem, der bliver valgt til de politiske hverv.
Det gælder både til Folketinget, regionerne og kommunerne, som det i øvrigt gælder for enhver forening i dette land.
Dialogen kan naturligvis have mange udtryksformer. På møder kan borgerne stille sig ansigt til ansigt med politikerne, argumentere, få svar og forklaringer, diskutere, stille forslag om ændringer.

Direkt kontakt
Politikerne stilles på møderne direkte til ansvar for de synspunkter, han/hun repræsenterer, og for de handlinger, han/hun har foretaget sig.
Gennem mange år har det været forsøgt med andre måder fra både borgernes og politikernes side for at få den nødvendige dialog i gang.
I tidernes morgen var det studiekredse, så fik vi torve- og gademøder, demonstrationer, andre arrangementer, hvor vælgerne kunne drikke morgenkaffe med politikerne og få en sang fra skuden og så videre. Undervejs kom der nye medier til med radiodebatter, tv-orientering, spørgetimer og mange andre initiativer.
De seneste år har mødet mellem borgerne og politikerne om de politiske forhold udviklet nye sider - man kan sige lidt væk fra dialogen - hvor det nærmest er blevet et mål i sig selv at få så mange borgere som muligt med på sin vogn og så ellers drøne derudaf.

Passiv underskrift
Der organiseres indsamling af underskrifter, hvor enhver der kan skrive sit navn (eller et andet navn) kan være med på listen.
Med sin underskrift siger man ja og går derefter til næste valg og vælger alligevel nej-sigerne ind. Eller omvendt! Hvad er så en underskriftindsamling værd?
På det seneste er det blevet moderne at foretage sådanne underskriftindsamlinger gennem facebook. Man samler på venner, der vil skrive under på dit og dat.
Om der er konsekvens i underskriftdeltagernes tilslutning, er egentlig lige meget. Her tælles kun venner og underskrifter - og så er det i øvrigt lige meget med dialogen, spørgsmålene og svarene.
Vi kan nok ikke lave om på det, men jeg vil da gerne udtrykke en opfordring til, at de, der gerne underskriver og gerne melder sig som venner, i stedet vil opsøge dialogen, konfrontere politikerne, harmonisere sine egne holdninger og stemme derefter ved valgene.
Det forekommer mig, at det vil være bedre end at gemme sig bag underskriftindsamlinger og indsamling af venner på facebook.