En række personer omkring International Action Center, der ledes af USA`s tidligere justitsminister Ramsey Clark formuleret et åbent brev til Zimbabwes folk. Det åbne brev er en hilsen til de, der kæmper i Zimbabwe og et krav til Vesten om at ophæve sanktioner og stoppe fjendtlighederne mod Zimbabwe

'Lad os starte med at sige tak. Tak fordi I over for Afrikas folk og Verden viser det mod og den overbevisning, som skal til, for at sikre selvbestemmelse på trods af næsten uoverstigelige problemer. Problemer, der ville have knust andre med mindre vilje til at være frie.
Den vej i valgte for national befrielse, som i byggede gennem jeres første og anden 'Chimurenga' (væbnede befrielseskrig) har banet en varig vej, som vi alle kan følge.
På dette tidspunkt, hvor alle Afrikas fjender har forsøgt at omringe jer og knuse jeres ret til jord og suverænitet, har jeres lederskab og veteranerne fra kampen, smedet jeres enhed.
Ordene fra en af Afrikas største patrioter er virkelig passende til jeres kamp lige nu:
'Ingen brutalitet, mishandling eller tortur har nogensinde fået mig til at bede om nåde, for jeg foretrækker at dø med mit hoved holdt højt, fastholde min urokkelige overbevisning og min dybe tillid til mit lands fremtid, snarere end at leve i underkastelse og fornedre hellige principper. Historien vil en dag give sit svar. Det vil ikke være det svar som Bruxelles, Paris, Washington og FN docerer, men det svar, som kommer fra lande frigjort fra kolonialismen og dens marionetter. Afrika vil skrive sin egen historie, og både nord og syd for Sahara bliver det en historie med storhed og værdighed.'
Patrice Lumumbas sidste brev, december 1960
Som aktivister, der kæmper mod krig, for lokal selvbestemmelse, politiske og faglige rettigheder samt pan-afrikanisme - sammen med andre mennesker af god vilje af alle nationaliteter inden for USA og i resten af verden, erklærer vi vores fulde solidaritet med den heroiske kamp i Zimbabwe for at forsvare rettigheden til fuld uafhængighed og suverænitet. Kernen i denne kamp er den igangværende kamp for kontrol med afrikansk jord - den jord, som ulovligt og brutalt er blevet stjålet siden slutningen af det 19. århundrede af racistiske, britiske kolonialister ledt af Cecil Rhodes.

Snydt for jordreform
Lancaster House aftalen, som blev underskrevet af repræsentanter for ZANU-ZAPU guerillabevægelsen og af den britiske regering i 1980, lover at overføre ejerskabet til millioner af hektar agerjord fra en håndfuld meget priviligerede hvide farmere, tilbage til Zimbabwes folk.
Den britisk regering er løbet fra dette løfte, mens Zimbabwes befolkning tålmodigt ventede på jordreformerne. Da deres tålmodighed løb ud efter 20 års venten på retfærdighed ad lovens vej, havde folket ingen anden mulighed end at tage jorden selv med de midler, der var nødvendige.
Som en konsekvens af at tage tilbage, hvad der retmæssigt er deres; nemlig jorden, har Zimbabwes folk måttet bære den byrde at blive udsat for forhærdet vrede og had fra den amerikanske og britiske regerings side og for nylig også fra den europæiske unions regeringer. Dette had afspejles i den politiske dæmonisering af regeringsledere, især præsident Robert Mugabe, der har forsvaret det zimbabweanske folks ret til jorden.
At forsvare folkets ret til jord, til frugten af deres arbejde og til landets ressourcer betyder kamp for retten til selvbestemmelse og suverænitet uden nogen imperialistisk indblanding. Og dette er præsident Mugabes 'forbrydelse' set med de imperialistiske regeringer og deres mediers øjne.
Men bag denne dæmonisering af præsident Mugabe ligger den virkelige forbrydelse, nemlig de økonomiske sanktioner, påtvunget af USA, Storbritannien og andre vestlige lande, der har ført til en kollektiv afstraffelse af Zimbabwes folk.

Ophæv sanktionerne
Disse grusomme sanktioner igennem næsten et årti har forårsaget massiv arbejdsløshed, underernæring, hyperinflation, dybere fattigdom, mangel på sundhedsvæsen og brændstof, sammenbrud i infrastrukturen og meget mere. En nylig koleraepidemi, der har kostet tusindvis af liv, kunne have været forhindret, hvis vandrensningskemikalierne ikke var blevet ramt af sanktionerne.
Disse folkemorderiske angreb på Zimbabwes folks menneskerettigheder minder meget de sanktioner, som den zionistiske stat Israel udsætter befolkningen i Gaza og hele Palæstina for med USA`s støtte. Lad os gøre det klart, præsident Mugabe bærer ikke skylden for den økonomiske krise i Zimbabwe, det gør sanktionerne.
De økonomiske sanktioner er - sammen med andre begrænsende økonomiske foranstaltninger påtvunget af Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken - et angreb på Zimbabwes folk med det formål at skabe politisk ustabilitet og regimeskifte. Vi fordømmer utvetydigt disse sanktioner som krigsforbrydelser. Selv nu, hvor en national enhedsregering er blevet indsat, opretholdes sanktionerne.
Zimbabwes befolkning, er som folkene i Gaza, Irak, Somalia og andre steder, inspirerende eksempler på modstand mod imperialistisk krig og besættelse. Millioner af mennesker verden over står overfor en dybtgående økonomisk krise. Det gælder også i USA, hvor tvangsauktioner, udsættelser, fyringer, lukning for el og gas, mangel på sundhedsvæsen, betalingen for undervisning og meget andet eksploderer.

Samme fjende
Vi står over for de samme fjender hjemme og i Zimbabwe - nemlig den verdensomspændende klike af bankfolk og direktører, der sætter deres grådighed efter profit over folks behov. Vores solidaritet med Zimbabwes folk er ikke kun moralsk, men har også også en materiel side. Deres sejr er også vores sejr.
Det er med en ånd af international solidaritet, at vi vil fortsætte med at arbejde hånd i hånd med vores søstre og brødre i Zimbabwe, for kravene om at USA, Storbritanien og andre imperialistiske regeringer:
* Stopper de økonomiske sanktioner nu!
* Overdrager al jorden til oprindelige zimbabweanere!
* Respekterer den demokratisk valgte ledelse!
* Stopper dæmoniseringen!
Hænderne væk fra Zimbabwe!'

Man kan underskrive det åbne brev på: http://www.iacenter.org/africa/zimbabweopenletter

Zimbabwe:
Zimbabwe var i mange år en britisk koloni.
Derefter i nogle årtier en apartheid-stat under racistisk styre.
I 1980 vandt befrielsesbevægelserne ZANU-ZAPU landets frihed.
Senest i 2000 skulle den gamle kolonimagt Storbritannien betale udgifterne ved en jordreform, som skulle give landets sorte befolkning jorden igen, lød aftalen fra 1980.
Briterne løb fra løftet, og de sorte magthavere i Zimbabwe under præsident Robert Mugabe tog jord-sagen i egen hånd efter åe 2000.
Det har udløst sanktioner, som har smadret landets økonomi og befolkningens levevilkår.
Nu har der været valg og to politisk stridende parter ZANU/PF og den vestligt støttede Bevægelse for Demokratisk Forandring (MDC) har dannet en enhedsregering.
Men Vestens sanktioner fortsætter.