20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nej til indførelse af euroen

Nej til indførelse af euroen

Lørdag, 28. februar, 2009, 00:00:00

Det er helt afgørende, at modstanden imod euroen fastholdes

af Erik Bach, EU-parlamentskandidat for JuniBevægelsen
Indførelse af euroen vil medføre en fortsat integration såvel økonomisk som politisk.
EU-kommissær J. Almunia fortalte dette ved Euro-høringen den 22 januar. De eurobegejstrerede partier V,K,S og RV, samt de måske snart omvendte i SF gjorde intet ud af denne skelsættende kommentar fra EU-kommissæren.
Nu får vi syn for sagn, idet EU-kommissionen stiller asociale krav om nedskæringer i blandt andet de græske, franske. spanske og irske offentlige udgifter, fordi de ikke lever op til de stramme økonomiske krav, der er til euromedlemslandene.
Så selvom de forenede regeringspartier og SF ikke vil debattere problemet med fortsat undergravning af de nationale parlamenter via integration i Eurozonen, så er det netop, hvad euroen medfører. En rød og social euro er en umulighed.
Det er helt afgørende, at modstanden imod euroen fastholdes, hvis den særegne danske velfærdsmodel og vort nationale demokrati skal fortsætte med at bestå.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. feb. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp