¤¤Kronen¤¤ på slagterivirksomheden er profitbegær og kynisme - tilsat dårlig planlægning, som de fleste politikere gladelig hopper på
af Arne Lund, trafiksekretær for Enhedslistens Folketingsgruppe, Humlebæk
En sejlivet myte siger, at blot der hældes fire asfaltstriber ud fra Pærekøbing til Pølserød, så kommer væksten og den høje beskæftigelse næsten af sig selv.
Det er sjældent rigtigt. Hvor ofte har vi ikke set, at det kan gå modsat. At motorvejen suger arbejdskraft og initiativer væk fra en egn og medvirker til at affolke områder, det var hensigten at udvikle.
Nogle eksempler: På såvel Mors som Langeland flyttede lokale virksomheder tættere på de nye højklassede veje, og der skete en udtynding i bredden. Yderområderne forvandledes til skyggeområder med ringe beskæftigelse, lukkede butikker, skoler og posthuse.
Endnu inden byggeriet af en Femerbælt-bro er gået i gang, ses den samme proces på Lolland-Falster. Også her flokkes lokale virksomheder langs den kommende transportkorridor.
Om der sker en ændring i antallet af arbejdspladser på Lolland-Falster, er uvist, men ét er sikkert: de, der bor i yderområderne, vil få længere til arbejde.
De nordjyske motorveje er et skoleeksempel på, hvor galt det kan gå. Motorvejene blev begrundet med, at udkantområderne skulle have en saltvandsindsprøjtning. Advarsler om motorvejenes sugerørseffekt blev ignoreret. Også dengang var især slagterierne i front for at få motorveje.
Sugerørseffekten
Få år efter åbningen af motorvejene, lukkede Danish Crown imidlertid slagteriet i Hjørring, siden i Nørresundby. De ansatte fik tilbudt arbejde på Danish Crowns megaslagteri - i Horsens!
Det samme skete, da Farøbroen blev bygget. Det kostede slagteriet i Nykøbing F livet, mens produktionen blev flyttet til Ringsted.
Dét, der måske er en effektiviseringsgevinst for en virksomhed, er alt andet end rationelt i en samfundsmæssige sammenhæng; det fører til ekstra transportarbejde med grise og færdigvarer, til øget pendling, dræn af de offentlige kasser til kørselsfradrag og pres på mennesker og miljø.
Engang hørte virksomhederne til i lokalsamfundene, tæt på landbrugets primærproduktion. Nu koncentreres produktionen i enorme enheder uden megen lokal forankring. Hvis Danish Crown synes, at lønningerne er for høje i Danmark, så sender man blot svinene ned til den billigere arbejdskraft i Tyskland.
'Kronen' på slagterivirksomheden er profitbegær og kynisme - tilsat dårlig planlægning, som de fleste politikere gladelig hopper på.
Et dugfrisk eksempel. Den 16. januar skrev Danish Crowns ledelse til transportminister Lars Barfoed om, hvor vigtigt det er med et effektive motorvejsnet, der når ud i de hjørner af Danmark, hvor Danish Crown har fabrikker.
Udbygges rute 18 fra Herning til Holstebro med en motorvej, da hjælper det virksomheden med at få det fulde udbytte af den iværksatte strukturreform, når produktionen samles på færre og større anlæg.
Først erhverv og så trafik
Imødekommende som transportministeren jo er, lovede han den 11. februar at se på, om det er muligt at anlægge en motorvej, som ønsket af Danish Crown.
Undersøgelsen er et led i den trafikaftale, der sidst i januar blev indgået mellem alle Folketingets partier, undtagen Enhedslisten, der mener, at nationen har motorveje nok, og at det er den kollektive trafik, der skal udbygges.
En uge efter kom så meddelelsen om, at slagteriet i Holstebro lukker, og at 450 står uden job. Nu bliver det spændende at se, om regering og Folketing fastholder, at motorvejen alligevel skal bygges for at stimulere Nordvestjylland, så området ikke glider yderligere ud i recession, arbejdsløshed og affolkning.
Med den hidtidige trafikpolitik, er der grund til at tro det. Om der af den grund kommer flere arbejdspladser til Holstebro-området er uvist, men i det mindste bliver det lettere for slagteriarbejderne at køre ned til slagteriet i Horsens.
For, som Claus Hjort siger det, så gælder det om at være fleksibel og omstillingsparat.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278