Afskedigelser sker nu overalt, og man hører mer og mer sammenligninger med 1930-ernes depression, hvor folk mistede deres formue og arbejde
af Kai Dalsgaard, De Grønne, Ulfborg
Tillid afløses af udbredt mistillid. Gammeldags agtværdige ord som bankgaranti og statsgaranti tror ingen på mere. Nu ser man med skepsis på bankernes letsindige omgang med opsparede penge, og regeringer rundt om i verden udsættes for voksende uro med demonstrationer i gaderne.
Helt kontant stiller regeringer skattekroner fra skatteyderne til rådighed for bankerne, der bruger dem til at finansiere deres egen sikkerhed i en usikker situation. Det forøger mistilliden.
Men vi skal højere op med ansvaret. I årevis har staten opmuntret til en hæmningsløs grådig liberalisme med større og større privatisering og lønforhøjelser til de rigeste - i overensstemmelse med EU`s gennemført liberale politik.
Nu mærker man selv omkostningerne, og dermed vokser kravet om en systemændring; interessen for Marx er tiltagende, ligesom man fornemmer den folkelige mistillid, der lå bag nazismens valgopråb 1932 mod systemets mænd: 'Jer kender vi tilstrækkeligt, nu skal I lære os at kende.'
Dermed er vejen banet for den handlekraftige mand og et nyt system i stedet for det nuværendes liberale fallitbo.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278