03 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tvungen privatisering af beskæftigelsesindsatsen

Tvungen privatisering af beskæftigelsesindsatsen

Onsdag, 04. marts, 2009, 00:00:00

De fleste af dem, der er ansat i de private firmaer, er tidligere kommunale sagsbehandlere... Det er blot blevet dyrere for kommunen at få lavet arbejdet

af Kit Aastrup, Århus
Den konservative arbejdsmarkedsordfører Knud Kristensen har sagt om kommunernes beskæftigelsesindsats:
'Den bedst mulige beskæftigelsesindsats opnår vi ved at give kommunerne muligheden for at samarbejde med private aktører om opgaver, de ikke selv ser sig i stand til at løse.'
Citatet falder helt i tråd med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens tidligere udtalelse om, at socialrådgiverne ikke fik klienterne i arbejde, fordi de var,bange for at miste deres job. Der skulle private firmaer til for at få borgerne i arbejde.
De to borgerlige politikeres udtalelser giver et udmærket billede af regeringens tankegang, men det er ikke bare ideologiske meningstilkendegivelser. De er for længst fulgt op med lovændringer.
Allerede i 2006 ændredes bestemmelserne omkring blandt andet ledighedsydelse, og kravene blev strammet op med det angivne formål at få flere i arbejde. Får man ledighedsydelse, er det fordi man har en nedsat arbejdsevne og skal i fleksjob, eller også har man været i fleksjob og modtager ledighedsydelse, indtil man kan komme i et nyt fleksjob.
Personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til en såkaldt 'anden aktør' efter seks måneder. En anden aktør er et privat firma, som er godkendt af kommunen til at løse opgaven med at få ledige i arbejde. Efter et års ledighed skal den, der modtager ledighedsydelse, til en anden aktør.

Tvang
Bestemmelsen findes i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats paragraf 73 c, stykke 2:
'Personer, der er visiteret til fleksjob, og som kommunen har vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, jævnfør paragraf 74 c i lov om aktiv socialpolitik, skal henvises til anden aktør med henblik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i 12 måneder inden for 18 måneder efter visitationen til fleksjob.'
Det er altså ikke en mulighed, kommunerne har, og de kan heller ikke vælge at løse opgaven selv, med mindre de kan få alle, der skal have et fleksjob, i arbejde, hvilket ikke er sandsynligt. Det er nogle af de svageste og mest udsatte på arbejdsmarkedet, der på den måde bliver udlejet og bliver til en arbejdsopgave for private firmaer.
Selv om selve arbejdet med finde en arbejdsplads til den ledige bliver placeret hos et privat firma, har kommunen fortsat opgaver. Den kommunale sagsbehandler skal have kontakt med borgeren hver tredje måned og lave en årlig opfølgning. Samtidig skal sagsbehandleren også have kontakt med det private firma, som 'hjælper' kommunen.
Er de private firmaer så bedre til at få borgerne i arbejdede? Naturligvis ikke! De fleste af dem, der er ansat i de private firmaer, er tidligere kommunale sagsbehandlere, der lokket af en højere løn er blevet ansat i den private virksomhed. Det er blot blevet dyrere for kommunen at få lavet arbejdet.

En bliver til tre
Da kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007, gennemførte regeringen også en anden ændring, der betød, at økonomi og beskæftigelsesindsats blev adskilt. Det betyder i praksis, at den ledige får endnu en sagsbehandler, der udelukkende tager sig af det økonomiske.
I stedet for en kommunal sagsbehandler, der har et vist kendskab den ledige, får borgeren nu mindst tre sagsbehandlere, en økonomi-sagsbehandler, en beskæftigelses-sagsbehandler og en jobkonsulent.
Den sidstnævnte kan være ansat i et privat firma. Da kommunerne ikke har budget til at ansætte mange flere sagsbehandlere, kommer det til at betyde, at hver sagsbehandler har rigtig mange sager, og det gør det ikke bedre, at der samtidig er indført mange opfølgninger og deadlines.
Borgeren, der modtager ledighedsydelse, har altså i stedet for én sagsbehandler fået mindst tre, og sagsbehandlerne har fået flere sager, mere ensformige arbejdsopgaver og flere deadlines.
Er der noget at sige til, at socialrådgiverne ikke er begejstrede, og at mange kommunale jobcentre har store vaskeligheder med at få det hele til at hænge sammen?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. mar. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp