En samlet, bred og enig palæstinensisk regering og befolkning er det eneste, der kan tage kampen op mod en nye ekstremistisk regering i Israel

af Anders Fenger
Udsigterne for palæstinensisk national forsoning ser denne gang bedre ud end længe.
For os med sympati for palæstinensernes sag er der grund til glæde.
For os med afsky for zionismen er der grund til længe ventet optimisme.
Samtalerne mellem alle de palæstinensiske fraktioner i Cairo - inklusive de ellers stridende parter i Hamas og Fatah - har mundet ud i enighed om at danne en enhedsregering og udskrive nyvalg. Desuden skal Hamas og Islamisk Jihad optages i PLO - den palæstinensiske befrielsesorganisation.
Positivt er det også, at de stridende parter nu begynder at løslade fanger, som de har taget siden striden startede i 2007.
Endelig kan vi glæde os over, at de vil indstille den fjendtlige retorik mod hinanden.

Faren fra Israels højre
Resultatet af Cairo-møderne viser, at især Fatah og Hamas som de største palæstinensiske grupper erkender, at de nærmest er tvunget til at stå sammen.
Denne erkendelse kommer efter Israels seneste blodige overfald på Gaza og i en situation, hvor det ser ud til, at en endnu mere ekstrem regering kommer til magten i Tel Aviv. Leder af den israelske regering bliver sansynligvis den ekstremt højreorienterede Likud-leder, Benjamin Netanyahu. Han vil ikke palæstinenserne noget godt. Vil ikke forhandle om fred. Vil ikke en palæstinensisk stat.
Det ser ud til, at især Fatah, der har præsidentposten for det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden, er blevet tvunget til at indse denne konklusion.
Fatah har gentagne gange vendt det blinde øje til advarsler fra den palæstinensiske venstrefløj om stoppe alle forhandlinger med Israel.
De sagde dengang som nu, at Israel aldrig ville fred, og derfor var en falsk partner at forhandle med.
Men selvstyrets præsident og de dominerende dele af Fatah valgte at satse hele puljen på at tale fred med den zionistiske stat.
Nu er vi ved vejs ende. Fejltagelsen er opdaget.
Alle palæstinensiske fraktioner, der deltog i Cairo-mødet har nu konkluderet, at Netanyahu repræsenterer en skærpet trussel for palæstinenserne og fred i området. Og at de bør tænke på nye måder at håndtere truslen på.

Hvad med PLO?
På den anden side har det islamiske Hamas erkendt, at det er nødvendigt med enhed mellem alle palæstinensere imod overmagten i Israel.
Det fik de en anledning til at erkende, da venstrefløjens fraktioner i blandt andet PFLP og DFLP loyalt deltog i det væbnede forsvar af Gaza. I øvrigt deltog også Fatah`s væbnede gren i kampene mod den israelske invasion side om side med Hamas.
Det skabte ellers hovedrysten og opgivenhed, da Hamas-lederen i Damaskus, Khaled Meshaal, i slutningen af januar udtalte, at 'Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation i sin nuværende form ikke længere udgør et referencepunkt for palæstinenserne.'
Nu er Hamas med Cairo-møderne inviteret indenfor i PLO, der i 40 år har været den samlende organisation. PLO er og bliver palæstinensernes eneste, legitime repræsentant.

Et stærkt modspil
Det er et positivt skridt, hvis eller parterne holder sig til Cairo-aftalerne og undgå fortidens sekteriske og magtfuldkomne stridigheder.
Det er historisk, hvis palæstinenserne lykkes med deres enhedsfront. Det er sket uden diktater fra arabiske lande.
Nu er et stærkt, bredt og slagkraftigt hold ved at stille op til kampen mod højre-ekstremisten Netanyahu og bolden ved at blive spillet over på blandt andet EU`s og USA`s bane
USA og EU sørgede i 2006 for at kvæle enhedsregeringen mellem Hamas og Fatah og en række venstrefløjsministre.
Det er vores opgave at forhindre en gentagelse.