Trods krisen så kan overenskomst-forhandlingerne denne gang blive en løftestang for en fornyet faglig aktivitet

af Bjarne Sørensen, formand for Dansk Metal Horsens
Startskuddet til de næste overenskomstforhandlinger har lydt, og allerede i foråret skal debatterne om, hvilke krav vi skal stille til OK-2010 være i gang, hvis de skal nå frem til forhandlingsbordet næste år.
Så det er nu, tillidsfolk og faglige skal i gang med at forberede sig på diskussionerne på arbejdspladserne og i fagforeninger om kravene til næste overenskomst.
Men på få måneder er betingelserne for overenskomstforhandlingerne vendt 180 grader. Fra en situation, hvor råbet på flere hænder lød dagligt fra arbejdsgiverne, til en situation, hvor hver dag kaster nye hundreder ud i arbejdsløshed eller arbejdsfordeling.
Så spørgsmålet rejser sig, hvad skal fagbevægelsen satse på, hvad skal på dagsordenen i næste års overenskomstkamp?

Bløde krav eller kolde kontanter
Skal der nye bløde krav på bordet, eller handler det om kolde kontanter? I Metal Horsens er vi ikke i tvivl om, at tiden i hvert fald ikke er til at introducere nye bløde pakker og tillægsforsikringer, som en del af overenskomsten.
Vi skal ikke i en krisesituation bruge kræfter på for eksempel at kæmpe for at få sundhedsforsikringer ind som en del af overenskomsten.
Nogle faglige ledere har ellers allerede været ude og forsøge at gøre det krav til slagnummeret i overenskomsten. Men sundhed er grundlæggende en offentlig opgave, som vi ikke løser ved at alle forsøger at forsikre sig foran i køen.
I stedet er der al mulig grund til at holde fast i de kolde kontanter og huske, at overenskomstforhandlinger handler om fordelingskamp. Virksomhederne har igennem et langt opsving tjent mange penge, og der tjenes stadig penge på det der produceres.
Men den voksende arbejdsløshed rejser også spørgsmålet om mere tryghed i ansættelsen. Arbejdsløsheden betyder voksende utryghed, og alvorlige økonomiske vanskeligheder for de familier, der bliver ramt.
Det lykkedes ikke LO at komme igennem med et krav om at få genoprettet dagpengedækningen. Så vi møder krisen med en arbejdsløshedsforsikring, som halter langt efter lønudviklingen. De sidste 10 år er dækningen udhulet, og for de fleste metalarbejdere vil en fyreseddel betyde, at deres indkomst med et slag halveres.
Så spørgsmålet er om vi skal have længere opsigelsesvarsler ind i overenskomsterne, som modværge mod et forringet dagpengesystem, eller skal vi have fratrædelsesordninger, så arbejdsgiverne kan mærke, at det koster at fyre?

Styrket rolle til tillidsfolk
Krisen kan føre til en optrapning af udflagningerne af produktionen. Vi har allerede lokalt set, hvordan virksomheder flager ud til Tyskland og Sverige. Kalder det på andre spillerregler for de virksomheder, som permanent vil flytte produktion? Skal vi forlange andre opsigelsesregler for virksomheder som flager ud, sådan som vi ser man gør i for eksempel Tyskland?
Krisen kalder også på en styrket rolle til tillidsmændene. De står med helt andre udfordringer end for blot få måneder siden, hvor det handlede om at skrue nye og bedre aftaler sammen. Nu skal de håndterer fyringer og arbejdsfordeling. De står allerede overfor helt andre krav fra arbejdsgiverne, så kan overenskomsten sikre dem nye redskaber til at til at imødegå presset?
Trods krisen så kan overenskomstforhandlingerne denne gang blive en løftestang for en fornyet faglig aktivitet. Under opsvinget kunne det måske se ud, som om resultaterne kom af sig selv, og behovet for fagligt sammenhold gled i baggrunden. Men meldingerne her få måneder inde i krisen tyder på, at den faglige bevidsthed allerede er voksende.

Leder fra Metal Horsens lokale fagblad, marts 2009.