Mennesker af god vilje og en ægte humanistisk indstilling må gå til modstand mod den trussel, som racisme og nazisme altid er

af biskop Kjeld Holm, Århus
Det vil være alt for let at afvise racisme og nazisme som inferiøre fænomener, der ikke spiller nogen rolle, og som vi derfor kan nøjes med at trække på skulderen af. Det vil være alt for let at betragte disse ekstremister som nogle ubegavede individer, der ikke ved, hvad de ellers skal fylde deres tilværelse med. Gid det var så vel.
Om ikke der er mange, så er der alligevel for mange, og selv om der ikke er nobelpristagere imellem dem, så er der desværre også relativt begavede folk i de kredse. Men noget er gået galt i hovederne på dem. Eller lad mig sige det på den måde, deres verdensbillede er forvrænget.

Gå til modstand
Sandhed er blevet til løgn, uret er blevet til ret, lys er blevet til mørke, og på grotesk vis har de - som andre steder i verden - blandt andet kanaliseret dette forvrængede og dæmoniske verdensbillede over i fodboldens verden - til skade for en dejlig sport og til irritation og sorg for os, der holder af fodbold for fodboldens egen skyld.
Og for at det ikke kan blive ved med at være sådan, men også af andre grunde, må mennesker af god vilje og en ægte humanistisk indstilling gå til modstand mod den trussel, som racisme og nazisme altid er.
Den lagde engang verden i ruiner og udryddede på det nærmeste et helt folk i gasovne. Den forhindrede sorte mennesker i at få den samme uddannelse og det samme arbejde som hvide, og i Sydafrika holdt den med vold og undertrykkelse et helt folk nede i fattigdom og elendighed, mens magthaverne blev rigere og rigere.
Men det styre faldt og blev erstattet af et forsoningssamfund, som har langt igen, men dog er på vej. Og i USA trådte en Martin Luther King frem foran en kvart million mennesker og formulerede 'I have a dream', en drøm om et samfund, hvor alle har lige muligheder, og hvor ingen skal være udelukket fra et samfund på grund af race, religion og køn.

For det gode liv
Den drøm skal vi dele med historien og med hinanden. Det er derfor vi er her i dag.
Det er derfor vi er her - for at afvise en brovtende Jonni Hansen, der i Danmarks Radio får lov til at udtale, at det er da en god ide at smide vores borgmester ud af byen, et isnende, dæmonisk budskab, hvilket også mindede os om, at et demokratisk samfund også altid er et sårbart samfund.
Det kan ødelægges. Historien er rig på beviser på dette.
Men vold, hvor den end findes, racisme, hvor den findes, kan aldrig blive acceptabel for ordentlige mennesker. Så må vi tage sårbarheden med. Men i afvisningen af uhyrligheder er der andet og mere på spil end sårbarheden.
Der er også en sans for, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Der er en sans for det gode liv, og en sans for den gode fodboldkamp, der nøjes med netop at være en god fodboldkamp. Det eneste, vi ikke må, er at gøre som ingenting. At nøjes med at trække på skulderen.
I 1944 dræbtes den kun 22 årige digter og modstandsmand, Morten Nielsen. Han udsendte året før sin død en digtsamling, han kaldte 'Krigere uden våben'.
Han greb selv til våben, da han fandt det uomgængelig nødvendigt i forhold til den nazistiske besættelse af landet, men han var aldrig i tvivl om, at den egentlige kamp var den uden våben, en åndskamp, en tro på, at vold og undertrykkelse kan overvindes dér, hvor mennesker besinder sig på dét, der gør livet oplevelsesrigt og godt.
Han ville ikke vide, hvor galt det kunne gå, siger han i et digt:
Og gennem mine hastende sekunder,gik det som et løfte ved min side,et som stadig krævede at indfries,og som hvisked dét, jeg ikke vilde vide.

Kamp uden våben
Men Morten Nielsen må erkende, at livet er sårbart og truet, dengang og nu, og da er afvisningen af ondskab og dæmoni den eneste mulighed. Derfor slutter han:
Og det blev trygt og varsomt, det at ventemed liv, som er forfulgt og angst og delt.Enhver, der har forsvaret noget ved det.Og den, som kæmper, taber aldrig helt.
Vi vil sammen forsvare vores by, vore fodboldhold. Vi gør det her, og vi gør det ved at gå ud på vores smukke stadion med liv og fornøjelse og se en god fodboldkamp, er sammen med mennesker, der holder med det andet hold, men er først og fremmest sammen med medmennesker fra vore egen by og fra Randers i et fællesskab om glæde og munterhed.
Eller igen med Morten Nielsens ord fra et digt, hvor han taler om holdningens og handlingens nødvendighed:
Handling er ikke at springei et vanvittigt, planlagt spil.Handling er ikke et dødsangst spring,der skænker det nu, som vi vil.Handling er det at leveOg se på, at ting bliver til.
I dag vil vi se på, at en god fodboldkamp bliver til, og se et fællesskab blive til, der afviser racisme og vold - hver dag.

Ovenstående er den tale Kjeld Holm holdt ved søndagens antiracistiske demonstration i Århus før dagens superligakamp.