Der er én afgørende problemstilling, som kræfter som Enhedslisten ikke nævner med ét eneste ord: Besættelsen

af Carsten Kofoed, København
Mens en tilsyneladende ustoppelig afghansk modstandsbevægelse - anført af et i dag stadig mere folkeligt forankret Taliban - har bragt NATO-besættelsesmagten med supermagten USA i spidsen på randen af decideret fiasko, så gøres der i Vesten allehånde forsøg på at knuse den afghanske befrielseskamp.
Nogle forsøger regulært at drukne den i blod ved at sende flere soldater.
Andre prøver at undergrave Talibans popularitet ved at udsende løgnagtige erklæringer om det forræderiske marionetstyres forhandlinger med Taliban eller at bestikke dele af talibanerne, så de bryder med deres leder, mullah Muhammed Omar. Mens andre igen taler om at udskifte det militære med en civil indsats.
I Danmark slår de erklærede modstandere af Afghanistan-krigen i Enhedslisten netop til lyd for sidstnævnte synspunkt.
Partiet har som beskrevet i Dagbladet Arbejderen den 25. februar fremsat et beslutningsforslag, som indeholder krav om, at danske soldater trækkes ud af Afghanistan, og at samme beløb, som hidtil er blevet brugt på dansk krigsdeltagelse, i stedet anvendes på genopbygning og støtte til en såkaldt freds- og forsoningsproces.
På overfladen kan det måske lyde tiltrækkende for nogle. Genopbygning frem for krudt og kugler. Og fred og forsoning. Ja, hvem vil ikke det? Men der er én afgørende problemstilling, som kræfter som Enhedslisten ikke nævner med ét eneste ord: Besættelsen.

På betingelser
Afghanistan er i dag på niende år et besat land med en illegitim 'regering', der blev indsat af de vestlige aggressorer på baggrund af en FN-stridig angrebskrig; FN-stridig, fordi Taliban ikke kunne gøres ansvarlig for al-Qaidas påståede gerninger i forhold til 11. september og dermed heller ikke havde angrebet USA; og senere forsøgt legitimeret gennem 'valg' afholdt under besættelsen og med et 'resultat' bestemt i Det Hvide Hus.
Eller sagt på en anden måde: Hvad er en officiel dansk civil indsats i et NATO-besat Afghanistan?
Den foregår kun med NATO-besættelsesmagtens accept, hvorfor den følgelig også fungerer som støtte til besættelsesmagten og dens afghanske kollaboratørregimes dagsorden.
Indsatsens formål? At få afghanerne til at affinde sig med den udenlandske besættelse, altså Afghanistans underkastelse under NATO`s militære, politiske, økonomiske og kulturelle mål, og at få dem til at svigte deres heroiske modstandsbevægelse, som i dag er stærkere end nogensinde, og som har fået USA`s præsident Obama til åbent at erklære, at USA ikke agter at være i Afghanistan i tid og evighed.
Imens presser han sine NATO-allierede og landene i regionen til at hjælpe med at 'stabilisere Afghanistan', altså nedkæmpe modstandsbevægelsen.

Selvbestemmelsesret
For alle, der respekterer afghanernes selvbestemmelsesret, retten til at bestemme i eget land og skabe sin egen fremtid uden fremmed indblanding, hvilket også indbefatter et styre efter koranens bogstav, handler det nu om at forstå, at også de, som taler om civil indsats, fred og forsoning, er på USA-imperialismens hold og fjender af det afghanske folks frihed og selvstændighed.
Afghanistans befrielse vindes - som mod briterne i det 19. århundrede og russerne i det 20. århundrede - kun gennem den væbnede kamp.
Så en civil indsats? Jo, men først efter befrielsen, når en afghansk befrielsesregering har etableret sig og selv efterspurgt denne indsats. Indtil da handler det om at støtte afghanernes befrielseskamp.
Og det var denne, som Danmarks Afghanistan-midler burde gå til - hvis vi ellers levede i et land med en anstændig regering og for den sags skyld opposition og ikke var en amerikansk lydstat med et bundråddent borgerligt demokrati.