Tilbage står mindet og savnet af et godt menneske og en solidarisk kammerat.

af Anton Nielsen
Meddelelsen kom pludselig - uden varsel. Jørgen er død, stod der på mailen. Jørgen - hvilken Jørgen? Der er så mange, som hedder Jørgen - mennesker, jeg har kendt - mennesker, som jeg holder af og har kæmpet sammen med! Rigtig mange af dem hedder Jørgen. Et godt dansk navn. Hvem var det denne gang?
Jeg så underskriften. Janni, stod der! Min gamle veninde og kampfælle fra ungdommens dage. Fagforeningskvinden! Tvivlen var borte. Russer Jørgen - hendes livs kærlighed - den store murersvend var gået bort.
Hvorfor? Hvad var der sket? Det var jo kun kort tid siden, vi - som sædvanlig, havde jeg nær sagt - havde været oppe at skændes! Stædigt asen, den Jørgen. Altid pukkede han på sin ret, og det skete - ind imellem, undtagelsesvis - at han faktisk havde ret.
Men nu er han her ikke mere, og hvem, der havde ret eller ikke ret, betyder ikke længere noget. Tilbage står mindet og savnet af et godt menneske og en solidarisk kammerat. Nu er vi mange - gamle arbejdskammerater, gode kommunister og mange med os - som savner ham, vor ungdoms arbejdskammerat fra stilladserne og gode ven, mureren Jørgen 'Russer' Jensen.
Æret være Jørgens minde!