Man er nødt til at tilsætte slagteriaffald og storbyslam til gyllemassen for at få ¤¤oktan¤¤ nok til en rentabel gasproduktion

af Holger Ø. Mortensen, Odder
Landet over har bønderne og deres rådgivere planer om at etablere ikke mindre end 50 gasværker med gylle som 'brændstof'.
'Disse biokraftværker kan være med til at reducere udslippet af drivhusgasser til atmosfæren og samtidig give billig energi og varme til en lang række borgere', hedder det.
Der eksisterer da også allerede nogle få fungerende af disse gyllegasværker flere steder i landet, men fælles for dem alle er, at der er masser af uløste problemer med dem.
På Bornholm ved Aakirkeby ser det helt slemt ud, og værket har da også været konkursramt og kører langt fra optimalt. Regningen er foreløbig endt hos kommunen.
Et værk ved Lemvig kører angiveligt på bedste måde, og cirka 4000 husejere i Lemvig by er tilfredse med varmen fra værket. Men hvad hvis nu leverancerne af gylle pludselig hører op? Hvor skal disse borgere så få varmen fra? Det kan man kun advare imod. Det kan blive meget dyrt.
Tilhængerne af disse værker hævder, at man ved at sende gylle gennem denne proces får et meget bedre gødningsprodukt til at udkøre på markerne. Det hævdes endda, at man får en 'fuldgødning', som helt skulle kunne erstatte kunstgødning (NPK). Det lyder næsten for godt til at være sandt, og der er da også nogle ufortalte sandheder i sagen.

'Beriget' gylle
For at få mest mulig gas ud af denne ko- og svinegylle er man for det første nødt til at takke nej til visse typer svinegylle fra visse bedrifter, idet vandindholdet er for stort (skyllevand med mere).
For det andet er man nødt til at tilsætte slagteriaffald og storbyslam til gyllemassen for at få 'oktan' nok til en rentabel gasproduktion. Man 'beriger' så at sige gyllen - hvis man kan bruge det udtryk.
Umiddelbart lyder det jo besnærende: Man slipper af med ellers svært nedbrydeligt slagteriaffald, storbyslam og andet giftigt affald. Men hvor mange tungmetaller ender således ude på vores marker og siver til vores vandmiljø?
Det er også påvist, at indholdet af fosfor i afgasset gylle er større end i almindelig gylle. Muligvis fordi det er 'beriget' med andet affald. Naturen er i forvejen fyldt med rigelig fosfor ('fosforbomben'). Og det lyder usandsynligt, at man helt kan undgå handelsgødning (NPK).
Det loves varmeaftagere til denne gyllegas, at de til enhver tid vil kunne få varmen 10 procent billigere. Men billigere end hvad? End olie? Eller sanket brænde? End solvarme?

Vinderne
Når oliepriserne stiger til tårnhøje priser, kan leverandørerne af gyllegas også lade prisen stige. Hvor trygt er det for modtagerne af fjernvarmen fra gyllegasværker?
Bønderne og deres rådgivere hævder også, at man nu kan udbringe større mængder af denne 'berigede' gylle på de dyrkede marker - de såkaldte harmonital.
Således bliver den eneste vinder af denne energipolitik bønderne. Og de kan få lov at producere flere svin per hektar. De har oven i købet været så smarte at danne disse gylleværker som a.m.b.a.`er.
Det vil sige, at når et gyllegasværk går konkurs, kan de involverede bønder vaske hænder og sige: Det er ikke vores bord. Regningen sendes i så fald videre til varmeaftagerne - og altså andre skatteydere.
Den mest effektive måde at reducere udslippet af drivhusgasser er at nedbringe svinetallet med 50 procent - eller helt afskaffe svineproduktion i Danmark.