Et minde om en modig statsmand, der turde møde personligt op på landets farligste sted sammen med en stor flok betjente

af Peder Ibsen, København
Tv-stationerne prøver at overgå hinanden med at dramatisere situationen i København.
Hvis man bor langt væk, så kan man let få et fordrejet billede af virkeligheden. I dag har jeg fundet anledning til at sende følgende protest til DR1:
'I bliver stadig ved med at vise nogle knaldede ruder på Blågårds Plads - selv om der hænger en seddel, der gør opmærksom på, at det ikke har forbindelse med bandeopgøret!
Rudeknusningen skyldes ganske almindelig vandalisme, som man jævnligt ser - står der at læse. Her har de været særdeles grundige. Der er ikke levnet en eneste hel rude.
Jeg cykler hver dag over pladsen, og hvis man ikke ligner en HA`er, så tror jeg, at det er farligere at cykle over Åboulevarden, eller langs med på grund af partikelforureningen, der hver dag dræber ti danskere. Men det er jo en sag, som hverken interesserer regering eller medier.
I eftermiddags var de der pludselig alle sammen - med statsministeren i spidsen. Ham så jeg dog ikke, og kamerafolkene stod længe og frøs i støvregnen uden for kulturhuset Støberiet. Anders Fogh blev meget længe derinde.
Så de skulle måske lige have taget en afstøbning af ham, inden han igen forlod landet. Statuen kunne så stå på pladsen til minde om dagen og en modig statsmand, der turde møde personligt op på landets farligste sted sammen med en stor flok betjente - til fods!'