Den politiske prioritering er klar. Politiet som forsvarer af magten (kapitalismen) bliver udbygget gennem lovgivning og domstolspraksis

af Per Hørning, København
Dan Schuwendt påberåber sig ikke at have foretaget den store analyse forud for sit indlæg (17.3.09), men siger dog: 'Selvfølgelig ved vi, hvad der er årsag og sammenhæng, og påpeger det endnu engang. Og som vi alle ved, en forbryder er en forbryder (her tales ikke om hverken merværdi eller det der ligner) men som folk tænker i al almindelighed' - og slutter med: 'Der er politi og forbrydere, to sider af samme mønt'.
De fremførte postulater om politiet er mig en kende for unuancerede til at stå upåtalt. Politiet i Danmark - eller politi i det hele taget - er samfundsmagtens redskab til at opretholde overholdelsen af landets love. Det gælder i alle lande: Tyskland, Sverige, Cuba eller Nordkorea.
Hvis en regering eller minister træffer beslutning om politianvendelse, sker det sammen med politiets ledelse, men politiet kan i princippet ikke sige nej. Politi og hær er magtens våben.

Hashmarkedet
Indsatsen mod hashmarkedet på Christiania er en sådan politisk besluttet handling. Man kan være uenig i beslutningen - og alle kan nu se hvilke konsekvenser det har fået - men der kan vel ikke være tvivl om, at politiet har forsøgt at opretholde overholdelsen af landets love.
Det fortæller - efter min mening - hvad det er vores opmærksomhed skal rettes mod, nemlig landets love. For ordlyden i landets love afspejler, hvem der har magten i samfundet, økonomisk og politisk.
At politiet strækker deres magt til det yderste, og bestandig udvider deres magtbeføjelser, er udtryk for at magthaverne i stigende grad er tvunget til det af den samfundsmæssige udvikling, som mere og mere styres og defineres af diktater og påbud fra EU. Når mere end halvdelen af al lovgivning er afledt af EU-direktiver, viser det hvor magten er placeret.
Danske love skal ændres, hvis EU har udstedt et direktiv. Den danske regering skal melde tilbage og fortælle, hvordan man har tilgodeset direktivet. Regeringen kan ikke sige nej. Det står i grundloven - altså Romtraktaten.

Forsvar for magten
Politiets anden funktion - som borgernes værn mod forbrydelser - lider under en stigende uvilje mod og mistro til politiets 'kompetencer'. Man kan indkalde hundredevis af politifolk til at gennemføre rømningen af Ungdomshuset i København, mens indbrudstyve og overfaldsmand huserer i borgernes hjem.
Den politiske prioritering er klar. Politiet som forsvarer af magten (kapitalismen) bliver udbygget gennem lovgivning og domstolspraksis.
At den enkelte politimand/kvinde - ligesom den enkelte borger - føler sig utryg over situationen med 'bandekrig' i hovedstaden og er bange i sin hverdag, kan jeg godt forstå.
Jeg synes det er meget lidt fornuftigt at kalde politiet 'en flok tøsedrenge' - og yderligere: 'De er bange og får oven i købet løn for det'.
Jeg må desværre give dig ret Dan Schuwendt, der er ikke meget 'merværdi, eller det der ligner' i dit indlæg.
PS.: De terroristiske bomber i Milano i sin tid blev først standset, da fagforeningerne arrangerede massedemonstrationer mod volden.