Mange virksomheder afskediger nu, fordi det budgetmæssigt fastlagte overskud ikke kan nås - ikke på grund af forventet underskud
fra Teknisk Landsforbund, København Afdeling
Mange virksomheder i afdelingens område afskediger medarbejdere herunder teknikere i stort omfang med baggrund i Finanskrisen.
Mange virksomheder afskediger nu, fordi det budgetmæssigt fastlagte overskud ikke kan nås - ikke på grund af forventet underskud.
Mange virksomheder ser nu en mulighed for, efter de fede år hvor aktiekurser og ejendomspriser steg til urimelige højder, at lønmodtagere, herunder teknikere, nu skal betale for ødselheden.
De peger på arbejdsfordeling og lønnedgang, for de vil gerne undgå, at deres veluddannede, specialiserede, højt kvalificerede arbejdskraft ikke kommer deres bedre kørende konkurrenter til gavn.
I Teknisk Landsforbund, København Afdeling er der fortsat mange medlemmer, der kan huske den samme svanesang fra firserne og vores dyrt købte erfaring siger, at elendighedsfordeling ikke hjælper på en skrantende virksomheds dødskamp. Fyringerne kommer alligevel. Situationen er skabt af en ikke fjern fortids synder.
De fleste virksomheder har begået den fejl, at de ikke har opbygget reserver i de gode tider til at klare de dårlige, men i stedet udbetalt ublu honorarer til topchefer og bestyrelser, samt kæmpe aktieudbytter. Den fejl kan ikke tilskrives lønmodtagerne.
Mange sidder nu blot tilbage med en alt for stor gæld i fast ejendom, mange med en privatøkonomi baseret på afdragsfri lån, der var den nuværende regerings knap så geniale svar på boligmarkedets og finansverdenens problemer. Nu kræver de, at vi igen skal fordele elendigheden.
TL Københavns svar er, at det nu må være payback tid til dem, der blev økonomisk fede i opgangstiderne. TL København appellerer derfor til alle medlemmer om at tænke reel lønmodtagerpolitik ind i overvejelserne, inden krydset sættes til næste folketingsvalg.
Og i stedet for arbejdsfordeling og lønnedgang anbefaler vi vores tillidsfolk at bruge krudtet på gode fratrædelsesordninger med aftaler, der sikrer, at afskedigelser ikke primært rammer fødedygtige kvinder og ældre medarbejdere.
Vedtaget på generalforsamlingen den 18. marts.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278