Lissabon-traktat, EU-undtagelser og EF-domstolens ageren var på dagsordenen, da fire kandidater til EU-parlamentet mødtes i Haslev i sidste uge

EF-domstolen fungerer som en politisk domstol, der har som mål at fremme integrationen. Intet må stå i vejen for varernes og kapitalens frie bevægelighed. Hensynet til markedet stod over alt andet.
Det konstaterede Helge Rørtoft-Madsen fra Folkebevægelsen mod EU på et debatmøde på Haslev Bibliotek, som den lokale Folkebevægelses-komite havde arrangeret. Med mødet lød samtidig startskuddet for den lokale valgkamp op til EU-parlamentsvalget den 7. juni.
Helge Rørtoft-Madsen var den eneste EU-modstander i panelet. Han efterlyste klare udmeldinger fra Socialdemokraterne og SF om deres holdning til de domme fra EF-domstolen, som udhuler den danske arbejdsmarkedsmodel.
Helge Rørtoft-Madsen konstaterede, at de scenarier, der i 1972 blev udrullet med hensyn til stadig stigende integration og en snævrere sammenslutning landene imellem, nu var ved at være nået. Hele EU-projektet bliver båret frem af en europæisk elite, hvis fornemste mål er en centraliseret superstat.
- Hvor er demokratiet og medbestemmelsen for det enkelte menneske henne i hele denne proces, spurgte Helge Rørtoft-Madsen, og fremhævede det absurde i, at befolkningen ikke fik lov til at stemme om Lissabon-traktaten.
Helge Rørtoft-Madsen understregede kraftigt, at Folkebevægelsen ikke er imod internationalt samarbejde, men afviser, at det skal ske i en 'lukket klub'.

S vil af med undtagelser
De andre oplægsholdere var Claus Larsen-Jensen fra Socialdemokraterne, SF`eren Ole Riisgaard og Venstremanden Kasper Elbjørn. Alle fire indledere er opstillet til parlamentsvalget.
Claus Larsen-Jensen kom også ind på, at det er et helt andet EU vi har i dag, end det EF vi blev medlem af i 1973. Men modsat Helge Rørtoft-Madsen, får det ham til at konkludere, at Danmark skal være helt og fuldt med i EU uden undtagelser af nogen art. Selv har han bevæget sig fra at være EU-modstander i starten af 70`erne til at være ja-siger med stort J.
Claus Larsen-Jensen er en varm tilhænger af Lissabon-traktaten, som han mener er en klar forbedring i forhold til den nuværende Nice-traktat. Han føler sig overbevist om at irerne vil stemme ja til traktaten, når de senere på året skal stemme om den igen. Skulle det blive et nej, mener Claus Larsen-Jensen, at Irland må forlade EU.

Venstremand vil vente med euroen
Kasper Elbjørn fra Venstre er enig i, at EU-undtagelserne skal væk. Især omkring de militære og retslige undtagelser er han ikke i tvivl om, at det vil være en succes for Danmark, hvis de bliver afskaffet hurtigt. Til gengæld mener Kasper Elbjørn ikke at det haster med at komme af med euro-undtagelsen. Som forholdene er i dag, finder han det bedst, at vi bevarer vores egen valuta her og nu, og først på sigt kommer med i euroen.
Venstremanden er medstifter af den liberalistiske tænketank Cepos og har en ledende stilling i Saxobank. Han har bevæget sig fra en holdning om, at alt i EU er godt, til i dag at være noget skeptisk overfor EU`s kurs.

SF vil føre socialistisk politik
Ole Riisgaard fra SF ser det som sin opgave at føre socialistisk politik i EU-regi.
- Vi kan ikke stå og være 'Palle alene i verden', men må være aktivt med de steder, hvor politikken støbes, erklærede han og beklagede samtidig, at den danske befolkning ikke fik mulighed for at stemme om Lissabon-traktaten - det var ikke særligt demokratisk.
SF stemte dog alligevel i Folketinget for at godkende traktaten. Det gjorde de, fordi de fandt den mere demokratisk, mere effektiv og mere udenrigspolitisk end den nuværende Nice-traktat.
Hvis irerne siger nej endnu en gang, mener Ole Riisgaard, at så er Lissabon-traktaten faldet og må droppes. Noget andet og nyt må så sættes i værk.
SF`eren talte varmt for at få afskaffet undtagelserne på det retslige og militære område. Han ser det som positivt, at EU samarbejder omkring grænseoverskridende problemer såsom illegal indvandring, våbensmugling og menneskehandel.
Efter de fire indlæg var der en livlig og spændende debat.