16 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tilbagemelding til en gratist

Tilbagemelding til en gratist

Onsdag, 25. marts, 2009, 00:00:00

Johnny Nim er en ganske smart forretningsmand, som fik gyldne tider, da VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti i 2002 gennemførte loven om ¤¤tværfaglige a-kasser¤¤

af Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet
Forretningsmanden Johnny Nim (J.N.), forretningsfører i den private virksomhed 'Det faglige hus i Esbjerg', klynker over, at jeg i et interview til A4 (1. marts) har udtalt, at hans gule fagforening ingen magt har i det politiske system og er et opsamlingsheat for personer, der vil spare penge og derfor melder sig ud af LO-fagforeninger og indlogerer sig i hans faglige hus i Esbjerg.
Min bemærkning faldt i forbindelse med en undersøgelse af, hvilken magt 20 udvalgte fagforbund har, målt på tre områder: Synlighed, varetage medlemsinteresser ved overenskomstforhandlinger og indflydelse i det politiske system.
Jeg var én af otte udvalgte forskere, og vi vurderede i fællesskab, at 'Det faglige hus i Esbjerg' og 'De kristelige' havnede helt i bunden af de 20 forbund, målt i gennemsnit på de tre spørgsmål.
Min bemærkning om, at Det faglige hus henter medlemmer, der primært vil spare penge, er ikke svær at dokumentere. Klikker man ind på 'husets' hjemmeside, fremgår det tydeligt, hvad firmaets forretningskoncept går ud på.
Man opfordres til at klikke ind på et LO-forbund, for at se hvor meget man kan spare ved at melde sig ud af det pågældende LO-forbund og ind i huset i Esbjerg.

De gratis fordele
Sammenligner man et LO-forbunds kontingenter med 'husets' kontingenter, er LO-forbundenes a-kassekontingent og efterlønskontingentet det samme som 'husets' kontingent. Besparelsen kan alene hentes hjem på fagforeningskontingentet. Her er 'husets' pris et symbolsk beløb 60 kroner per måned, medens LO-forbundenes pris ligger et godt stykke over.
LO-forbundenes fagforeningspris hænger naturligvis sammen med, at de forhandler og administrerer hele forhandlings- og overenskomstsystemet, det fagretslige system og tillidsmandssystemet og sammen med arbejdsgiverne kører hele den danske arbejdsmarkedsmodel. Det koster mange kontingentpenge, men goderne fra LO -forbundenes overenskomster tilfalder 'husets' medlemmer ganske gratis.
J.N. er derfor en ganske smart forretningsmand, som fik gyldne tider, da VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti i 2002 gennemførte loven om 'tværfaglige a-kasser'.
Det er ganske symptomatisk, af man på 'husets' hjemmeside ikke kan klikke ind på 'Kristelig fagforening'. De kører nemlig efter nøjagtigt det samme forretningsprincip, så her er der ingen besparelser at hente, da deres 'fagforeningskontingent' er på niveau med 'husets'.

Ingen personlig gevinst
Og nu til J.N.'s 'afsløring' af mig som en forsker, 'der scorer 700.000 kroner om året i tre år ved siden af sin løn som lektor og forsker'.
Gid det var så vel! Men sandheden er en ganske anden. Det er ganske vist, at jeg har fået en ekstern forskningsbevilling på 2,1 million kroner over tre år finansieret af fem LO-forbund og Center for arbejdsmarkedsforskning på AAU, Carma, i fællesskab.
Vi er på universiteterne i vid udstrækning henvist til at finansiere vores forskning over eksterne bevillinger som en følge af regeringens forskningspolitik.
Projektets formål er at analysere, hvilke faktorer der er afgørende for danske lønmodtageres medlemskab af faglige organisationer med fokus på de fem udvalgte LO-forbund, som det fremgår af Carmas hjemmeside.
Forskningsbevillingen administreres af universitetet, og pengene går til ansættelse af videnskabelige medarbejdere, udgifter til spørgeskemaundersøgelser, udgifter til rejser og trykning af rapporter og publikationer. Min personlige gevinst består alene i, at jeg kan købes fri af undervisning, så jeg får mere forskningstid og tid til ledelse af projektet, der er ret så omfattende.
Men lad mig afslutningsvis komme med en ren tilståelse, som sikkert vil glæde J.N.: Min holdning er, at den danske arbejdsmarkedsmodel er bevaringsværdig, fordi den har været en stor fordel for både lønmodtagere og virksomheder. Den er beundret i hele verden og jeg bruger gerne forskningsår på at analysere, hvordan modellen kan videreudvikles i fremtiden.
Det bidrager J.N. og andre lykkeriddere ikke til, men de kan score kassen som gratister i modellen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. mar. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp