20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Min tilbagevendende krisedrøm

Min tilbagevendende krisedrøm

Fredag, 27. marts, 2009, 00:00:00

Kriser er menneskeskabte og kan derfor også fjernes af mennesker

af Carsten Rütting Schweitz, København
Der er en stor fordel ved drømme. De er meget tættere på virkeligheden end det, man bliver påduttet i vågen tilstand. Som Martin Luther King så rigtigt startede sin berømte tale: 'Jeg har en drøm...'.
Sådan en drøm har jeg haft i længere tid. Hver nat har den handlet om krise, krise, krise. En stemme hvisker mig i øret: Kriser er menneskeskabte og kan derfor også fjernes af mennesker.
Men så bliver stemmen pludselig hånlig og fortsætter: De, der har skabt krisen, er ikke interesseret i, at den stopper, før arbejdstiden er sat op og lønnen sat ned.
Hvor meget siger den ikke, men hvis fagforeningerne vågner op, kan det muligvis begrænses. Til sidst kommer den ind på arbejdsløshed.
Hvis de to første ting skal lykkes, må arbejdsløsheden op på 10-15 procent. Det gør folk bange, især dem der i forvejen sidder økonomisk hårdt i det, så de går med til hvad som helst. Så griner stemmen, det er det helt rigtige tidspunkt, de har valgt at starte krisen på.
Så fik jeg et lille PS med på vejen: Hvorfor klager krigs- og olieindustrien ikke?
Heldigvis vågnede jeg op - badet i sved og med tanken om, at jeg ikke havde råd til at fylde benzin på min bil - jeg skulle jo efter morgenbrød.
Prøv at læse lidt om 30`erne - altså 1930`erne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. mar. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp