20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kampen går videre

Kampen går videre

Lørdag, 28. marts, 2009, 00:00:00

En frifindelse af de seks anklagede ville have været det eneste rigtige. Men domstolene afspejler magthaverne, for hvem strategiske og politiske interesser er vigtigere end retssikkerhed

fra Foreningen Oprør
Det er uacceptabelt, at befrielseskamp bliver udlagt som terrorisme, og at solidaritet er strafbart.
Det er grotesk, at en dansk, national domstol skal tage stilling til, om modstandskamp i andre lande er legitim.
Rigsadvokaten nævner i sin procedure, at domstolene 'støder på lande, hvor statsmagten i større eller mindre omfang benytter sig af metoder, som til forveksling kan ligne terrorisme'.
Alligevel vælger de danske domstole at kriminalisere støtten til befrielsesbevægelser, der kæmper i disse lande.
Fighters+Lovers har vundet en stor sejr. Retssagen har skabt stor debat, og der har været megen opmærksomhed om det uholdbare i terrorlovgivningen.
Sagens gang i de tre domstole har vist, at terrorlovene er politiske. Det handler om at knægte solidariteten og begrænse muligheden for at støtte legitim frihedskamp.
Højesteret har valgt at ændre to gange fængsel til betingede domme, idet 'den nærmere rækkevidde af paragraf 114 b har givet anledning til tvivl'.
Det er nu hævet over enhver tvivl, at terrorlovene er et juridisk misfoster, som kan bruges i flæng. Fighters+Lovers har med retssagerne bevist dette, og det er en stor sejr.
Kampen fortsætter og er nødvendig. I Palæstina kæmper den palæstinensiske befolkning i dag mod staten Israel. En besættelsesmagt, der dræber civile, krænker demokratiet og retsstatsprincippet.
I Colombia kæmper befolkningen fortsat mod statslig vold, dødspatruljer og korruption.
Foreningen Oprør opfordrer derfor alle til fortsat at støtte kampen for frihed.Vi ønsker fortsat at støtte organisationer, der kæmper for sekulære, demokratiske og humanistiske mål, herunder også støtte til PFLP i Palæstina og FARC i Colombia.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. mar. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp