Vi bør starte en kampagne, der skal vise at NATO ikke er illegitim - organisationen er overflødig og bør opløses
af Tobias Pflüger, medlem af Den Internationale Militærnægterforening og af EU-parlamentet.
På trods af alle forudsigelserne om dets snarlige opløsning har NATO udviklet en skræmmende krigsdynamik. På alle niveauer forbereder alliancen sig på fremtidige krige.
Fra en strategi om at slå til først med atomvåben, optrapningen af operationerne mod oprørerne i Afghanistan og intensiveringen af samarbejdet mellem NATO og EU til fornyelse af institutionerne, så er der al mulig grund til at konfrontere militæralliancens 60-års jubilæum, som fejres den 3. og 4. april i Kehl og Strasbourg, med store protester.
Atom-strategi og missilskjold
I et dokument fra fem højtstående NATO-strateger, offentliggjort i begyndelsen af 2008, (Mod en ny storslået strategi i en usikker verden) bliver strategien for atomart førsteangreb åbenlyst promoveret.
'At bruge atomvåben først må fortsat være en optrapningsmulighed, som det ultimative instrument til at forebygge brug af masseødelæggelsesvåben.' Sådanne førstebrug af atomangreb bør også være mulige imod stater, der ikke selv besidder atomvåben - som Iran.
På grund af de atomare sværd vil man udvikle et matchende skjold. Det blev besluttet på NATO-topmødet i Bukarest i april 2008 at intensivere planlægningen af et omfattende missilskjold i NATO-regi. Missilskjoldet skal opbygges i tillæg med USA`s allerede planlagte installationer i Polen og Tjekkiet.
Beslutningen er truffet på baggrund af en hemmelig undersøgelse om projektets gennemførlighed, som NATO udliciterede til adskillige våbenfirmaer. Disse selskaber anslår, at det i alt vil koste 20 milliarder euro (over 148 milliarder kroner, red.).
Det tyske Institut for internationale og sikkerhedsmæssige affærer (SWP). som rådgiver den tyske regering anslår at omkostningerne ved dette destabiliserende projekt til at være dobbelt så store.
Prototypen på bekæmpelse af oprør
NATO`s militære operation i Afghanistan har sat gang i en grusom optrapning.
Efter at NATO`s ISAF-styrker er begyndt at optræde på en mere og mere offensiv måde, er de militære sammenstød og antallet af døde blandt den civile afghanske befolkning steget dramatisk.
Under den militære besættelse er der blevet skabt en liberal markedsøkonomi, som overhovedet ikke har været i stand til at reducere fattigdommen i Afghanistan. Ifølge FN`s udviklingsprogram, UNDP, har den humanitære situation ændret sig til et værre, efter at NATO`s operationer blev indledt.
61 procent af befolkningen lider af kroniske under- eller fejlernæning. 68 procent har ikke adgang til drikkevand, selv når det gælder kvinders rettigheder, er forbedringerne minimale, ifølge UNDP.
NATO`s besættelse af Afghanistan er problemet, ikke løsningen for dette undertrykte land. Derfor er en omgående tilbagetrækning fra Afghanistan akut nødvendig.
I stedet vil NATO sende flere tropper til landet. Ogs`å den tyske regering har besluttet at 'sætte et mere robust mandat i centrum', som forsvarsminister Franz-Josef Jung bebudede i marts sidste år.
Som det civile-militære samarbejde bliver praktiseret i Afghanistan er selv udviklingsbistand blevet intergreret i NATO`s krigsindsats. Organisationen Caritas International kritiserede i juni 2008, da organisationen erklærede, 'uddelingen af penge til nødhjælp sker ikke af hensyn til de reelle behov nødhjælp, men retter sig mod behovet for bekæmpelse oprørerne'.
På NATO-topmødet i Bukarest blev det besluttet - også i hemmelighed, at implemtere 'handleplan', som generelt vil sætte den civile-militære bekæmpelse af oprør i fokus for alle nuværende og fremtidige NATO-missioner.
Åndsfæller - NATO og EU
Kort tid efter at den franske præsident, Nicolas Sarkozy tiltrådte, indledte han en charmeoffensiv for NATO. Han bebudede, at Frankrig vil blive fuldt integreret i NATO`s militære strukturer efter at have været udtrådt i mere end 40 år.
Begge organisationer (NATO og EU) samarbejder allerede tæt, for eksempel i den for rammerne af 'Berlin Plus-aftalen', som tillader EU at benytte NATO`s ressourcer i dets operationer. Men Frankrig, som havde EU-formandskabet indtil udgangen af 2008,, vil nu intensivere samarbejdet på alle niveauer.
Derfor foreslår SWP en stærkere intern forbindelse ved at oprette 'en civil-militær planlægning- og ledelses-enhed i NATO', som skal 'koordinere de civile og militære ressourcer i EU og de militære ressourcer i NATO ét sted(!) under mottoet 'en revideret Berlin Plus', hvor NATO kan få lov til at at trække på EU`s civile ressourcer'.
Institutionel fornyelse
Lige tids nok før 60-års jubilæet vil NATO blive enige om eller i det mindste igangsætte et Strategisk Koncept for NATO.
Dokumentet 'Mod en ny storslået strategi' foreslår, som omtalt tidligere, en bred vifte at tiltag, som blandt andet omfatter, at NATO ikke længere behøver et FN-mandat som forudsætning for fremtidige NATO-krige.
Et andet krav som springer i øjene er, at 'alliancen skal droppe princippet om konsensus på alle niveauer under NATO-rådet og introducere regler om flertalsbeslutninger i komiteer og arbejdsgrupper'.
Desuden foreslår forfatterne, at lande, som ikke ønsker at deltage i visse missioner, de har fremover ingen ret til at deltage i beslutninger - kun de, der deltager i kampene, skal deltage i beslutningerne
'Det har altid været overladt til de enkelte lande at bidrage med de ressourcer og styrker, som de kan. Men lande, som ikke bidrager med styrker, skal heller ikke have indflydelse på, hvordan de militære operationer bliver udført. Vi foreslår derfor (!), at kun de lande, som bidrager til en mission - det betyder militære styrker i en militær operation - skal have ret til at indflydelse på operationen og dens proces.'
Hvor mange af disse og andre krav, der vil blive en del af nye Strategiske Koncept er for nærværende uklart, men de vil spille en vigtig rolle i den kommende debat.
NATO`s jubilæum opfordrer til protest
NATO vil fejre sin 60-års levetid den 3. og 4. april i Kehl og Strasbourg. Det er også en invitation til os i freds- og antikrigsbevægelsen. NATO står for at gennemtvinge Vestens interesser med militære midler., og den er mere og mere en alliance for at udkæmpe krige.
Vi bør starte en kampagne, der skal vise at NATO ikke er legitim - den er overflødig og bør opløses.
Artiklen har tidligere været bragt i tidsskriftet The Broken Rifle, september 2008
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278