Hvor langt skal vi som nation trykkes ned i suppedasen, før nok er nok, og folk begynder at vågne op og se virkeligheden, som den faktisk tager sig ud

af Bjørn Jakholm, København
Der er åbenbart ingen grænser for, hvor fattigt et samfund kan gebærde sig.
Jeg var på pensionskontoret for at ansøge om huslejetilskud. De oplyste mig om, at dette tilskud havde Fogh Rasmussen og co lavet om til at være tilbagebetalingspligtigt for andelsbolighavere, og så var interessen ligesom kølnet lidt.
I stedet forhørte jeg mig om, hvordan det var med at blive visiteret til ældrebolig for pensionister. Svaret herpå var, at såfremt min ansøgning blev accepteret, kunne jeg blive tilbudt en lejlighed på omkring 30 kvadratmeter.
Undskyld jeg spørger, men hvor små sko kan et samfund egentlig iføre sig, uden at de klemmer så smerteligt, at man er nødt til at tage dem af?
Se, nu er der jo bare den lille hage ved det, at jeg sammen med flere andre i dette land er utrolig overtydet om, at det nok skal lykkes for vores forskellige reaktionære EU-regeringer at få listet et stort fælles Europa på plads.

EU
Denne påstand er jo ikke bare revet ud af den blå luft, men en rimelig kvalificeret påstand, som mange i dag vil kunne skrive under på.
En bred del af den danske befolkning har - siden den famøse og løgnagtige Jens Otto Krag i 1972 fik lokket os ind i det daværende EF med trusler om alverdens ulykker - ikke flyttet sig en millimeter, men står i dag nøjagtig på det samme sted som dengang, nemlig det sted der hedder: Vi gider ikke interessere os for politik, det er sgu for kedeligt.
Så derfor tør man håbe på, at I på pensionskontorerne en dag må vågne op en en seng, stående i en lille lejlighed på cirka 30 kvadratmeter.
Se, nu er jeg jo udmærket godt klar over, at man på ingen måde skal generalisere, og at der troligt nok findes personaler på kommunekontorerne landet over, som udmærket ved, at den politisk er gruelig gal.
Men at tilbyde en ellers rask person en cirka 30 kvadratmeter lille lejlighed, det er at gøre grin med borgermusikken.

Vågn op
Så er det, man siger til sig selv, hvor langt skal vi som nation trykkes ned i suppedasen, før nok er nok, og folk i bred almindelighed begynder at vågne op og se virkeligheden, som den faktisk tager sig ud.
Når vi nu om føje tid igen skal til valgurnerne, ja så nytter det jo ikke noget, at det sædvanlige lille flertal vanetro og naive igen giver Socialdemokraterne regeringsmagten. De har jo ligesom udspillet deres rolle som regeringsdueligt parti - for hvem kan forestille sig Socialdemokraterne tørne rundt på en tallerken og indrømme over for den danske befolkning, at de dengang i 1972 tog fejl i bedømmelsen af hele EF/EU-problematikken?
Til ham/hende, som igen spørger: jamen hvem skal vi så stemme på? er der kun ét at sige: Styrk den rigtige venstrefløj, venner, det vil sige Enhedslisten og de fire kommunistiske partier, som i dag står uden for Folketinget, fordi befolkningen i sin tid fravalgte dem.