Omsorgspolitikken har en stor mangel: Den siger intet om, hvad der skal til for at føre de pæne ord ud i livet

af Kirsten Normann Andersen, formand FOA Århus
'Omsorg for et bedre liv.' Sådan er titlen på en såkaldt omsorgspolitik, som Sundhed og Omsorg i Århus Kommune har lavet. Politikken gælder arbejdet med ældre, og andre der har behov for hjælp, og den er udgivet som pjece.
Det er svært at have noget imod størstedelen af indholdet, som er fyldt med positive ord som respekt, nærvær og trivsel. Men omsorgspolitikken har en stor mangel: Den siger intet om, hvad der skal til for at føre de pæne ord ud i livet!
Hvilke uddannelser lærer for eksempel de ansatte at møde borgerne med respekt? Hvilke personalenormeringer er nødvendige, hvis personalet skal have tid til nærvær, når de er sammen med borgerne? Og hvilke tilbud kan sikre, at de ældre trives?
Når omsorgspolitikken ikke besvarer disse og en lang række tilsvarende spørgsmål, er den i bedste fald blot varm luft. I værste fald bliver omsorgspolitikken et åg for medarbejderne. Det sker, hvis de tager politikken alvorligt og prøver at føre den ud i livet, selvom det ikke kan lade sig gøre.
Og personalet er ikke de eneste, der kan få dårlig samvittighed, for omsorgspolitikken fortæller også, hvordan borgeren selv og de pårørende har et ansvar for borgerens liv.
Det er igen svært at være principielt uenig. Men hvad skal der til for, at borgeren kan klare hvilke opgaver selv? Hvad er nødvendigt, hvis pårørende skal løse hvilke opgaver? Og hvad sker der, når der slet ikke er pårørende? Eller når de pårørende af forskellige årsager ingen ressourcer har til den slags opgaver?
Sundhed og Omsorgs såkaldte omsorgspolitik rejser en lang række spørgsmål, og hvis svarene skal være acceptable for århusianerne, så koster omsorgspolitikken mange penge. Det kunne jo være forklaringen på, at svarene mangler.