Illegitime regimer og besættelsesmagten har altid defineret modstands- og befrielsesbevægelser som ¤¤terrorister¤¤. Og støttes heri internationalt af regeringer, oftest af politiske og strategiske interesser

af Patrick Mac Manus, Foreningen Oprør
Anklageskriftet mod Foreningen Oprør foreligger allerede. Der kan til tider være håb om, at domstolen kan undsige de magtpolitiske interesser, der driver lovgivningen. Det er sket før, men sjældent.
En undsigelse er i stigende grad nødvendig i forhold til terrorlovgivningen. En lovgivning, der blev skabt i international panik efter angrebet på New York i 2002. I årene siden er vilkårene drevet af USA's internationale interesser, af invasioner i Afghanistan og Irak, af terrorlovgivning og 'terrorlister'.
En lovgivning, der vedtages i en sådan periode vil sjældent være holdbar. I sin tid var der forslag om, at lovgivningen skulle være tidsbegrænset med tilbagevendende vurdering. Et forslag, der virker mere og mere relevant i dag.
Bevægelser fra besatte områder, fra forfulgte mindretal, fra samfund præget af afgrundsdyb ulighed og statslige overgreb er i dag stemplet som 'terroristiske'.
Illegitime regimer og besættelsesmagten har altid defineret modstands- og befrielsesbevægelser som 'terrorister'. Og støttes heri internationalt af regeringer, oftest af politiske og strategiske interesser.
Den kriminalisering af social og politisk protest, med hvilken stater altid har forsvaret sig, er både blevet skærpet og internationaliseret gennem de seneste år, og den danske stat er dybt integreret heri.

Statslige overgreb
Selv anklagemyndighedens rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen anerkender terrorlovgivningens dybe begrænsninger: 'Her støder man jo ikke helt sjældent på lande, hvor også statsmagten i større eller mindre omfang benytter sig af metoder, som til forveksling kan ligne terrorisme!'
Tilføjelsen af nærmest samtlige palæstinensiske politiske organisationer til den såkaldte 'terrorliste' er i stigende grad uholdbart. Besættelsesmagtens politik i Palæstina igennem årtierne er en uafviselig virkelighed.
I disse dage er en højrenationalistisk regering trådt til i Israel under stor applaus fra bosættelsesaktivisterne. I stigende grad vokser de 'officielle' og 'uofficielle' bosættelser frem i Palæstina. Den palæstinensiske befolkning spærres inde i ressourcesvage, afmægtige enklaver fyldt med ulykke, smerte og desperation.
Den colombianske borgerkrig er også en uafviselig virkelighed. Modstandens forsøg på at deltage i en demokratisk proces, herunder præsidentvalg, blev præget af drab af tusindvis af dens kandidater, medlemmer og sympatiserende.
Den dag i dag fortsætter de statslige og 'paramilitære' angreb på befolkningen. En korrupt hær, stærkt forbundet til paramilitære 'narkohandlere', betaler dusører fra den colombianske stat for drab på fattige civile colombianere, der registreres som 'guerillasoldater'. Siden 2002 har der været næsten 2000 ofre. Det er vilkårene i dag i Colombia.

Virkelighedens historie
Under domfældelsen af Fighters+Lovers i Højesteret måtte retsformanden Torben Melchior også anerkende, at 'den nærmere rækkevidde af paragraf 114b om økonomisk støtte har givet anledning til tvivl'.
Dagen inden havde justitsminister Brian Mikkelsen i et svar til Enhedslisten skrevet, 'at terrorisme er defineret i forhold til den legitime stat, der bygger på princippet om demokrati og retsstatsprincipper. Det skal også indgå i vurderingen, om en handling er rettet mod en besættelsesmagt.'
I både Østre Landsrets og Højesterets kendelser afvises en inddragelse af Israels besættelsespolitik og den statslige vold i Colombia som begrundelse for legitimt oprør. For dommerne var det nok at henvise til de uundgåelige civile ofre for enhver modstandsbevægelse. Sådanne ofre var der også i Danmark under modstanden mod en besættelsesmagt.
Folkeligt oprør og enhver borgerkrig vil indebære umenneskelige handlinger, hvor den statslige vold hidtil altid og fortsat vil overgå enhver anden dimension. Dette er også i stigende grad blevet dokumenteret både i Colombia og Palæstina.
Ophævelsen af terrorlovgivningen ville være at vende tilbage til virkelighedens historie. Folkeligt oprør er en historisk kendsgerning og i visse tilfælde en nødvendighed. En nødvendighed, der indtræffer, når alle andre handlingsmønstre er undertrykte og utilgængelige. En åben støtte til en sådan bevægelse nægtes i lovgivningens nuværende perspektiv og rammes af retsforfølgelse.
Igennem århundreder er menneskers forsvar for menneskerettigheder blevet ramt af fængslinger og endnu mere tragiske reaktioner. En ophævelse af terrorlovgivningen ville kunne bidrage til at forebygge det.

Fra anklageskriftet mod Oprør
Tiltale mod Foreningen Oprør for 'overtrædelse af straffelovens paragraf 114 nr. 1 og 2 ved omkring den 17. oktober 2004 at have medvirket til at indsamle og yde økonomisk støtte til grupper, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger omfattet af straffelovens paragraf 114! til PFLP (Popular Front for the Liberation of Palestine) og FARC (Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia (Colombias væbnede revolutionshær) med 50.000 kroner til hver af de to organisationer! Der nedlægges påstand om fængselsstraf.'